I denne artikel skal vi behandle emnet Hooliganisme og udforske dets mange facetter. Hooliganisme er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de senere år, og det har skabt debat, interesse og refleksion på forskellige områder. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i det akademiske felt, inviterer Hooliganisme os til at reflektere over dets betydning og fordybe os i dets kompleksitet. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige perspektiver og tilgange relateret til Hooliganisme, for at forstå dets rækkevidde og indflydelse på vores daglige liv.
Hooliganisme (eller fodboldvold) er et begreb, der dækker over optøjer og voldelige sammenstød mellem fanatiske fodboldfans. Rivaliserende hooligan-grupper mødes til arrangerede slåskampe, kaldet offs, der typisk finder sted langt fra fodboldstadions. Hooligan-grupperne opererer typisk med et strengt kodeks, der udsiger, at man kun må slås med andre hooligans og ikke må anvende våben. Hooligan-grupper bliver i England kaldt firms. Hooliganisme anses inden for fodboldverdenen som et alvorligt problem.
Danske hooligans arrangerer som regel[kilde mangler] slagsmål i forbindelse med kampe i Superligaen. I 2008 vedtog Folketinget at indføre et register over hooligans i et forsøg på at dæmme op for problemet.
Casuals ligger i Danmark tæt op af hooligans, men den aktive søgen efter slagsmål er skåret væk i de fleste gruppers tilfælde. Casuals er fanatiske, de synger højt, og de klæder sig vigtigst af alt i dyrt mærketøj.
Nogle hooligangrupper knytter sig til det højreradikale miljø, hvilket i Danmark primært vil sige organisationen Dansk Front.[kilde mangler] Der findes ingen kendte hooligangrupper på den yderste venstrefløj.
I forbindelse med verdenmesterskaberne i fodbold, som fandt sted i Tyskland i 2006, valgte myndighederne at lukke de ellers åbne grænser i Schengen-samarbejdet, således at der skulle vises pas ved indrejse til Tyskland – netop for at dæmme op for problemet med fodboldvold.[kilde mangler]