I dagens artikel skal vi tale om Hjalmar Siilasvuo, et emne der har fået betydelig relevans i de senere år. Hjalmar Siilasvuo er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og mennesker i alle aldre, da dets indflydelse mærkes i forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem artiklen vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Hjalmar Siilasvuo, fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på det nuværende samfund. Derudover vil vi dykke ned i dets mulige implikationer og fremtidige udfordringer. Denne artikel søger at tilbyde et omfattende perspektiv på Hjalmar Siilasvuo med det formål at give læseren et mere komplet og opdateret syn på dette fascinerende emne.
Hjalmar Siilasvuo | |
---|---|
![]() Oberst Siilasvuo (til højre) under slaget ved Suomussalmi | |
Personlig information | |
Født | Hjalmar Fridolf Strömberg ![]() 18. marts 1892 ![]() Helsinki, Finland ![]() |
Død | 11. januar 1947 (54 år) ![]() Oulu, Finland ![]() |
Gravsted | Oulu kirkegård ![]() |
Børn | Rolf Siilasvuo, Ensio Siilasvuo ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson, politiker ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Verdenskrigens Æreskors, Sværdordenen, Jernkorset, Frihetskorsets Mannerheimkors av 2. klass[1] (1944), Den tyske ørns fortjenesteorden med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hjalmar Fridolf Siilasvuo (født Hjalmar Fridolf Strömberg; 18. marts 1892 i Helsinki, død 11. januar 1947) var en finsk general som ledede finske tropper i Vinterkrigen, Fortsættelseskrigen og Laplandskrigen.
Som oberst ledede Siilasvuo det finske forsvar af Kuhmo og tropperne i slaget ved Suomussalmi.
Under fortsættelseskrigen havde han kommandoen over 3. korps i det nordlige Finland i 1941 og på det Karelske næs 1944. Efter freden med Sovjetunionen, fik han kommandoen over de finske styrker i Laplandskrigen.
Den 21. december 1944 tildeltes han Mannerheimkorset.
Hans søn Ensio Siilasvuo var også general i den finske hær.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |