Hesteboks
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Hesteboks og behandle forskellige aspekter og perspektiver relateret til dette emne. Fra dets oprindelse og historie, til dets implikationer i nutidens samfund, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der giver os mulighed for at forstå vigtigheden og relevansen af Hesteboks i vores kontekst. Gennem forskellige undersøgelser og vidnesbyrd vil vi give en stemme til eksperter og personer relateret til Hesteboks, med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision om dette emne. Ligeledes vil vi reflektere over dens indvirkning på forskellige områder, og vi vil undersøge mulige fremtidige scenarier relateret til Hesteboks.
 |
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Heste er som oftest opstaldet i enkeltbokse med plads til én hest. En hesteboks skal efter "Lov om hold af heste" være mindst (1,7 x hestens stangmål)² . Den korteste side skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.
En hest med stangmål på 165 cm skal f.eks. være minimum 7,86 m². Den korteste side skal være minimum 281 cm.
Størrelsen på foleboks udregnes efter følgende formel: (2,0 x hoppens stangmål)².
En hoppe med stangmål 165 cm skal f.eks. have en foleboks på minimum 10,89 m².
Ved gruppeopstaldning, f.eks. løsdrift skal der ved de første 4 heste bruges (2,0 x hestens stangmål)² . For de efterfølgende heste er formlen: (1,7 x hestens stangmål)².
Der findes ikke regler for udformningen af hestebokse, men det er oplyst i loven, at de skal være sikre for hestene og støje mindst muligt.
Der bruges i Danmark generelt tre typer hestebokse til enkeltopstaldning;
- Lodrette tremmer, hvor tremmeafstanden generelt ikke bør overstige 70 mm.
- Vandrette tremmer, hvor tremmeafstanden skal være min. 150 mm og max. 180 mm.
- Åbne bokse uden tremmer. Her skal brystningshøjden være så høj, at hesten ikke springer over. Typisk mellem 1200 og 1500 mm.