Hermann Billung
I dagens verden er Hermann Billung et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Fra professionelle til amatører, Hermann Billung har fanget opmærksomhed fra millioner rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets relevans på det videnskabelige område eller dets indflydelse på populærkulturen, er Hermann Billung blevet et tilbagevendende emne i daglige samtaler, akademiske debatter og medier. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter relateret til Hermann Billung, analysere dets betydning, dets implikationer og dets udvikling over tid. Tag med os på denne rejse for at opdage mere om Hermann Billung og dens indflydelse på verden i dag!
| Hermann Billung | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 900'erne  |
| Død | 27. marts 973 Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Far | Billung |
| Mor | Imma (?) |
| Ægtefæller | Oda, Mathilde von Lothringen (fra 930), Hildesiut |
| Børn | Bernhard 1. af Sachsen, Swanhilde af Sachsen, Mathilde af Saksen, Liudger Billung af Sachsen, greve i Westfalengau |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Hersker |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Hermann af Sachsen (fødselsår ukendt, død i Quedlinburg i 973) var en tysk fyrste af slægten Billung.
Liv og gerning
I 936 blev han tildelt titlen markgreve af Otto den Store som tak for hans deltagelse i overvindelsen af redarierne, obotritterne, vagrierne og danerne.
I 940 blev han greve af Wetigau og i 953 udnævnte Otto ham til sin stedfortræder i Sachsen, hvilket de facto gjorde ham til hertug, uden at han havde titlen. Herman formåede at fordrive sine nevøer Wichmann II og Ekbert enøje, som sympatiserede med oprørerne fra Sachsen. I 955 optrådte Hermann Billung som greve i Tilithigau og Marstengau, og i 956 blev han udnævnt til markgreve.
Under sin rejse til Italien i 956 og til Rom i 961 udnævnte Otto Herman på ny som sin stedfortræder i Sachsen.
Ægteskaber og børn
Herman var gift med Oda og senere med Hildeshuith (Hildegard), og med dem havde han børnene:
- Bernhard I af Sachsen (-1011)
- Ludger (-1011)
- Suanehilde (-1014) gift med markgreve Thietmar I af Meißen (-979) og derefter med markgreve Ekhard I af Meißen (-1002)
- Imma, abbedisse i Herford
- Mathildis (942-1008) gift i 961 med grev Boudewijn III af Flandern (940-962) og i 963 med grev Gottfried af Verdun (930-1002).