Henry Norris Russell

I dagens verden er Henry Norris Russell blevet et emne af stor relevans og interesse. Dens implikationer spænder fra personlige til globale aspekter, der påvirker individer, fællesskaber og samfund som helhed. Virkningen af ​​Henry Norris Russell kan ses på forskellige områder, fra teknologi til sundhed, politik og kultur. Dette fænomen har udløst både entusiasme og bekymring og har skabt debat omkring dets konsekvenser og udfordringer. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Henry Norris Russell og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge, ​​hvilket giver en omfattende og opdateret vision om dette emne af stor relevans i dag.

Henry Norris Russell
Personlig information
Født	25. oktober 1877 Oyster Bay, New York, USA
Død	18. februar 1957 (79 år) Princeton, New Jersey, USA
Gravsted	Princeton Cemetery
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Princeton Universitet
Medlem af	Royal Society (fra 1937), Académie des sciences, National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences med flere
Beskæftigelse	Astronom, astrofysiker
Fagområde	Astrofysik
Arbejdsgiver	Princeton Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Charles Stark Draperpris, Foreign Member of the Royal Society (1937), Josiah Willard Gibbs Lectureship (1936), Henry Norris Russell-lektorat (1946), Janssenmedaljen (1936) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Henry Norris Russell (25. oktober 1877 – 18. februar 1957) var en amerikansk astronom. Samtidig med Ejnar Hertzsprung, men uafhængigt af denne, opstillede han i 1910 Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.