Astrofysik
I denne artikel vil vi udforske den indflydelse, som Astrofysik har haft på forskellige aspekter af nutidens samfund. Fra dets indflydelse på interpersonelle forhold til dets relevans i den globale økonomi, har Astrofysik sat et betydeligt præg på den moderne verden. Gennem analyse af forskellige undersøgelser og forskning vil vi undersøge, hvordan Astrofysik har formet den måde, vi lever, arbejder og forholder os til andre på. Derudover vil vi reflektere over den rolle, som Astrofysik spiller i fremtiden, og hvordan dens tilstedeværelse vil fortsætte med at genopfinde og transformere forskellige områder af vores daglige liv.
Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers karakteristika (egenskaber), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, samt en del andre emner. En af de mest kendte astrofysiske fomularer er E=mc². Denne beskriver sammenhægngen mellem energi og masse. Dette matematiske gennembrud blev fundet af kongen af astrofysik, Albert Einstein.
Astrofysik udgør de(n) væsentligste del(e) af moderne astronomisk forskning.
Astronomiske massefylder
Her er en tabel over astronomiske massefylder:
| "Eksotiske" stoffer | massefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³) |
|---|---|
| Hypotetisk maximons middelmassefylde | 3,6 · 1093 |
| Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius) | 7,3 · 1076 |
| Kvarkstjernes middelmassefylde | 6,53 · 1015 (?) |
| Neutronstjernes middelmassefylde | 9,1 · 1013 — 2 · 1015 typisk 7 · 1014 |
| Atomkerne | (2,2–3,6) · 1014 |
| Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius) | 1,8 · 1014 |
| Hvid dværgs middelmassefylde | 105–109, typisk 107 |
| Brun dværgs middelmassefylde | typisk 106 |
| Jordens middelmassefylde | 5,515–5,519 |
| Solens middelmassefylde | 1,4 |
| Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius) | 0,018 (mindre massefylde end vand!) |
Kilder/referencer
- Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede. Hypotetisk maximons middelmassefylde. (engelsk)
- The Physics Factbook: Density (Specific Gravity) Arkiveret 17. november 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
Se også
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |