Hasmonæerne
Vigtigheden af Hasmonæerne i dagens samfund er ubestridelig. Uanset om det er en bestemt person eller et bestemt emne, har Hasmonæerne en væsentlig indflydelse på vores daglige liv. Op igennem historien har Hasmonæerne været genstand for debat og diskussion, vækket følelser og drevet forandring. I denne artikel vil vi undersøge den rolle Hasmonæerne spiller i vores daglige liv, samt dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dens indflydelse på kulturen til dens rolle i politik og økonomi har Hasmonæerne en fremtrædende plads på verdensscenen. At vide mere om Hasmonæerne giver os mulighed for bedre at forstå verden omkring os og de kræfter, der former vores virkelighed.
Hasmonæerne (hebraisk : חשמונאים, Hashmonayim)[1] var det herskende dynasti i kongedømmet Judæa og de omliggende regioner i den klassiske antikke periode. Mellem ca. 140 f.Kr. og 116 f.Kr. regerede dynastiet delvist uafhængigt af Seleukideriget i regionen Judæa. Fra 110 f.Kr., da Seleukideriget gik i opløsning, blev dynastiet helt selvstændigt og ekspanderede til naboregionerne Galilæa, Iturea, Perea, Idumea og Samaria, og herskeren tog titlen "basileus", konge. Nogle moderne forskere kalder denne periode det uafhængige kongerige Israel.[2] 63 f.Kr. blev kongeriget erobret af den romerske republik, brudt op og omdannet til et romersk klientkongedømme. Riget havde eksisteret i 103 år, da det underkastede sig det Herodes' dynasti i 37 f.Kr. Herodes den Store forsøgte at underbygge sin legitimitet som hersker ved at gifte sig med den hasmonæiske prinsesse Mariamme og planlagde at drukne den sidste mandlige hasmonæiske arving i hans palads i Jeriko.
Kaj Munks skuespil En Idealist fra 1928 handler om Herodes og hasmonæerne.
Referencer
Eksterne henvisninger
- Hasmonæer i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920), forfattet af Johannes Pedersen
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |