Hardy-Weinberg-ligevægt
I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Hardy-Weinberg-ligevægt og dens indflydelse på nutidens samfund. Fra dets historiske oprindelse til dets relevans i dag, vil vi analysere de forskellige aspekter, der gør Hardy-Weinberg-ligevægt til et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge de økonomiske, sociale, kulturelle og politiske implikationer af Hardy-Weinberg-ligevægt, med det formål at forstå dets indflydelse på den moderne verden. Ligeledes vil vi fordybe os i de debatter og kontroverser, der er opstået omkring dette emne, idet vi overvejer forskellige perspektiver og meninger for at give et fuldstændigt overblik over dets betydning. Tag med os på denne tur til Hardy-Weinberg-ligevægt og opdag dens betydning i dag!
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Denne artikel er skrevet i et meget indforstået sprog. |
Hardy-Weinberg-ligevægten (også kaldet -loven eller -fordelingen) er en model for fordelingen af genotyper givet frekvenserne af forskellige alleler. Ligevægten optræder, når man gør en række forenklende antagelser. Den benyttes ofte som samligningsgrundlag. Hvis Hardy-Weinberg-modellens forudsigelser ikke er opfyldt, må en eller flere af forudsætningerne være overtrådt.
Modellen
I modellen antages:
- Arten er diploid.
- Tilfældig parring, dvs., at forældrene til alle individer er tilfældigt udvalgt fra den foregående generation.
- Uendelig populationsstørrelse; i praksis kræves, at man kan se bort fra genetisk drift.
- Ingen migration, så næste generations genetiske sammensætning afspejler foregående generations genetiske sammensætning
- Ingen selektion, så den næste generation har samme genetiske sammensætning som foregående generation.
- Ikke-overlappende generationer.
- Ingen mutation.
Forskellige kilder formulerer forudsætningerne lidt forskelligt.
Hardy-Weinberg-proportioner
Hvis forudsætningerne i Hardy-Weinberg-ligevægten er opfyldt, er frekvenserne af genotyperne nemme at forudsige givet allelfrekvenserne.
For tilfældet med to alleler A og a hhv. med frekvenserne p og q (p+q=1), forventes følgende frekvenser:[1]
| Genotype | AA | Aa | aa |
|---|---|---|---|
| Forventet frekvens | p2 | 2pq | q2 |
Denne frekvensfordeling kaldes Hardy-Weinberg proportioner. Det, at en populations genotypesammensætning er i Hardy-Weinberg proportioner, er ikke i sig selv nok til at sige, at forudsætningerne for Hardy-Weinberg Ligevægten er opfyldt. Men på den anden side gælder det, at hvis der konstateres en afvigelse fra Hardy-Weinberg proportionerne, så er en eller flere af forudsætningerne for Hardy-Weinberg Ligevægten overtrådt.
Afvigelser fra Hardy-Weinberg-proportioner
Afvigelser fra Hardy-Weinberg-proportionerne måles ved koefficienten F, som måler underskuddet af heterozygoter. Allelfrekvensen p for en allel A findes som den observerede andel af alle gener, som tilhører A-allelen. Under antagelse af Hardy-Weinberg proportionerne findes da som He=2p(1-p)=2pq. Den observerede andel af heterozygoter betegnes Ho. Underskuddet af heterozygoter findes da som:
- .
F er maksimalt 1, når der slet ikke observeres nogen heterozygoter. Under visse omstædigheder kan F blive negativ.
Test for Hardy-Weinberg-proportioner
For at undersøge, om en observeret genotypefordeling kan være fra en population i Hardy-Weinberg-proportioner, foretages normalt en χ2-test med 1 frihedsgrad. Grunden til, at der kun er 1 frihedsgrad, er, at allelfrekvensen p estimeres fra data.
Kildehenvisninger
- ^ Stearns, Stephen C.; Hoekstra, Rolf F. (2005). "Genetic appendix". Evolution: an introduction (engelsk) (2. udgave). Oxford University Press. s. 517-518. ISBN 978-0-19-925563-4.