Halvdan Koht
I dagens verden er Halvdan Koht blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets implikationer i hverdagen eller dets relevans i historien, har Halvdan Koht positioneret sig som et centralt punkt i aktuelle diskussioner og debatter. Når vi udforsker dette emne yderligere, er det vigtigt at analysere alle dets facetter og overveje dets indflydelse på forskellige aspekter af vores liv. Denne artikel søger at dykke ned i Halvdan Koht fra forskellige perspektiver og tilbyde en bred og komplet vision af dets betydning og relevans i dagens verden.
| Halvdan Koht | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 7. juli 1873  Tromsø Kommune, Norge |
| Død | 12. december 1965 (92 år) Lysaker, Norge |
| Gravsted | Nordre gravlund |
| Bopæl | Lysaker |
| Politisk parti | Arbeiderpartiet, Venstre |
| Far | Paul Koht |
| Søskende | Ragnvald Koht |
| Ægtefælle | Karen Grude Koht (fra 1898) |
| Børn | Åse Gruda Skard, Paul Gruda Koht |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Oslo |
| Medlem af | Det Norske Videnskaps-Akademi, Norges Fredslag, Det polske videnskabernes akademi |
| Beskæftigelse | Litteraturhistoriker, universitetsunderviser, historiker, litteraturkritiker, politiker, biografiforfatter |
| Arbejdsgiver | Universitetet i Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gunnerusmedaljen (1952), Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1925) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Halvdan Koht (født 7. juli 1873 i Tromsø, død 12. december 1965) var norsk historiker og Norges udenrigsminister 1935-1941. Efter 2. verdenskrig blev han stærkt kritiseret for en mangelfuld forsvarspolitik og en fejlslået neutralitetspolitik. Men Koht viste vilje til kamp, da krigen først brød ud den 9. april. Han afviste det tyske ultimatum og udformede kong Haakons erklæring til folket.
Koht var engageret i international fredspolitik i 1900'erne og under 1. verdenskrig. Det skaffede ham en central plads i det norske udenrigspolitiske fagmiljø fra århundredskiftet til 2. verdenskrig. Koht var medlem af Den Norske Nobelkomite 1919–1937 og 1941–1942. Koht var desuden en central aktør i den norske sprogstrid fra 1890'erne til slutningen af 1930'erne. Fra 1921 til 1925 var han formand for Noregs Mållag.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne biografi om en nordmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |