Gustav Brøndsted

I dagens verden er Gustav Brøndsted et problem, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. Fra den politiske til den videnskabelige sfære er Gustav Brøndsted blevet et konstant interesse- og debatpunkt. Med stor indflydelse på den måde, mennesker interagerer og udfører deres daglige liv, er det afgørende at forstå og analysere implikationerne af Gustav Brøndsted i vores daglige liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og dimensioner af Gustav Brøndsted, samt dens indflydelse på nutidens samfund.

Gustav Hans Brøndsted
FødtGustav Hans Brøndsted[1]
1. november 1885[1][2]
Rønne[1][2]
Død16. november 1959 (74 år)
København
NationalitetDansk
ReligionDen danske Folkekirke[1]
ForældreCarl Gustav Brøndsted og Clara Margrethe Kirstine Thomsen[1]
ÆgtefælleFrederikke Agathe f. Stricker[3][4]
BørnKarl Gustav Stricker Brøndsted (1915-1945)[3][4]
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
BeskæftigelseGymnasielærer, forfatter
Kendt forTeologi, forfatterskab

Gustav Hans Brøndsted (1. november 1885 i Rønne – 16. november 1959 i København) var en dansk teolog, der var søn af forfatteren Karl Gustav Brøndsted og far til modstandsmanden Karl Gustav Stricker Brøndsted.

Biografi

Gustav Hans Brøndsted blev født den 1. november 1885 i Rønne som søn af adjunkt Carl Gustav Brøndsted og den 27-årige hustru Clara Margrethe Kirstine Thomsen og døbt første søndag efter nytår 1886 i Rønne Kirke.[1]

Gustav Brøndsted blev student i Århus 1904 og flyttede samme år til København,[2] hvor han i 1911 blev cand.theol. fra Københavns Universitet. Han modtog accessit i 1907 for en afhandling om parabelhermeneutikken (forskningen i Jesu lignelser i Det Ny Testamente). Han var lærer i religion og sløjd ved Hellerup Realskole 1911-1922 og ved Øregaard Gymnasium fra 1922 til 1951. Han var sammen med N.I. Heje, Tage Schack og K. Olesen Larsen en af de fire oprindelige udgivere af Tidehverv. Beskæftigede sig i bøger og artikler i Tidehverv især med Det Ny Testamente og den oldkristne litteratur. Han var en skarp kritiker af Rudolf Bultmanns afmytologiseringsprogram.

Han var gift med den to år yngre Frederikke Agathe f. Stricker, sammen fik de i 1915 sønnen Karl Gustav Stricker Brøndsted,[3] der i 1945 blev henrettet af besættelsesmagten.[4]

I 1946 skrev Brøndsted derfor bogen Derfor blev han Frihedskæmper – Til minde om Karl Gustav Stricker Brøndsted.

Bibliografi (udvalgt)

  • Brøndsted, Gustav (1925). Historisk Bibelsyn. Haase.
  • Brøndsted, Gustav (1928). Kristendom og Kristustro. Tidehvervs Forlag, i kommission hos Haase. 107 sider.
  • Brøndsted, Gustav (1946). Derfor blev han Frihedskæmper – Til minde om Karl Gustav Stricker Brøndsted. København. 87 sider.
  • Brøndsted, Gustav (1950). Vor Retskrivning : Overvejelser og Oplysninger. Aug. Olsens Boghandel. 32 sider.
  • Brøndsted, Gustav (1955). To Verdenssyn – to Sprog : En Bog om Evangeliets Tale og vor Tids Tænkning.
  • Brøndsted, Gustav (1966). Historie og Evangelium. Afhandlinger, foredrag og udkast. Udgivet og indledt af Niels Thomsen. G.E.C. Gads Forlag.

Litteratur

  • Bramming, Torben: Tidehvervs historie. Forlaget Anis 1993.

Kilder

  1. ^ a b c d e f "Fødte Mandkiøn". Kirkebog Rønne Sogn. 1877-1899. 1883. s. 102.
  2. ^ a b c Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 1904-11-01. Station 1 (Indre by). Filmrulle 0004. Registerblad 2099. ID 1337311.
  3. ^ a b c "Fødte Mandkøn". Kirkebog Hellerup sogn. 1910-1916. 1915. s. 126.
  4. ^ a b c "Døde Mandkøn". Kirkebog Hellerup sogn. 1943-1948. 1945. s. 53. Død 1945, 27. Februar Ryvangen i København. Sk.a. 23/6 45 Kbhvn. Henrettet ved Skydning af Tyskerne. Begravelse 1945, 29. august. Mindelunden i Ryvangen

Eksterne henvisninger