I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Gruppe (periodiske system). Uanset om det er en karakter, et koncept, en begivenhed eller en betydningsfuld dato, har Gruppe (periodiske system) sat et uudsletteligt præg på historien og har vakt nysgerrighed og interesse hos utallige mennesker gennem tiden. Gennem de næste par linjer vil vi dykke ned i dens oprindelse, dens indvirkning på nutidens verden, og hvordan den har formet vores opfattelse og forståelse af forskellige aspekter af livet. Gør dig klar til at opdage nye detaljer og perspektiver på Gruppe (periodiske system), mens vi begiver os ud på en spændende rejse gennem dens indflydelse på den verden, vi lever i.
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet. Alle grundstoffer i en gruppe besidder samme antal valenselektroner og har dermed ensartede kemiske egenskaber. Der er i alt 18 grupper, hvoraf otte (grupperne 1, 2 og 13-18) hører under den tidligere benyttede betegnelse hovedgruppe og ti (Gruppen 3-12) i samme nomenklatur kaldtes undergrupper. I undergrupperne forefindes overgangsmetallerne. Oppefra og ned stiger grundstoffernes atomvægt. Elektronegativiteten aftager og den metalliske karakter tager til. Flere grupper sammensluttes i blokke. Grupper med særligt ensartede egenskaber betegnes også som "grundstoffamilier". Dette gælder hovedsageligt alkali- og jordalkalimetallerne såvel som halogenerne.
Sammenhænge på tværs af grupper eller blokke er i tidernes løb blevet opdaget og nogle har fået navn. Dette gælder blandt andet hestens spring.
Nummereringen af grupperne med arabertal (1 til 18) følger den gældende IUPAC-konvention (International Union of Pure and Applied Chemistry) og skulle løse uoverensstemmelser mellem den gamle IUPAC-konvention og CAS-konventionen. Da grundstofferne i visse grupper udviser særdeles lignende kemiske egenskaber, har de enkelte grupper specielle navne. Andre grupper har navne efter de mest kendte grundstoffer i gruppen.
Den gamle IUPAC-konvention var udledt i Amerika og stammer tilbage fra tiden, hvor systemet kaldtes langperiodiske system; A stod for den venstre og B for den højre side af systemet. Chemical Abstracts Service (CAS) anvendte indtil år 1986 en nummerering for kortperiodiske system. CAS-gruppebetegnelserne bruges stadig visse steder i Europa. A står her for hovedgruppegrundstoffer og B for undergruppegrundstoffer.
IUPAC-konvention | Gruppenavn | Hovedgruppe/Undergruppe | IUPAC (gammel) | CAS |
---|---|---|---|---|
Gruppe 1 | Alkalimetaller | Hovedgruppe | IA | IA |
Gruppe 2 | Jordalkalimetaller | Hovedgruppe | IIA | IIA |
Gruppe 3 | Scandiumgruppe | Undergruppe | IIIA | IIIB |
Gruppe 4 | Titangruppe | Undergruppe | IVA | IVB |
Gruppe 5 | Vanadiumgruppe | Undergruppe | VA | VB |
Gruppe 6 | Kromgruppe | Undergruppe | VIA | VIB |
Gruppe 7 | Mangangruppe | Undergruppe | VIIA | VIIB |
Gruppe 8 | Jerngruppe | Undergruppe | VIIIA | VIIIB |
Gruppe 9 | Kobaltgruppe | Undergruppe | VIIIA | VIIIB |
Gruppe 10 | Nikkelgruppe | Undergruppe | VIIIA | VIIIB |
Gruppe 11 | Møntmetallerne | Undergruppe | IB | IB |
Gruppe 12 | Zinkgruppe | Undergruppe | IIB | IIB |
Gruppe 13 | Borgruppe / Jordmetaller | Hovedgruppe | IIIB | IIIA |
Gruppe 14 | Kulstof-silicium-gruppe | Hovedgruppe | IVB | IVA |
Gruppe 15 | Kvælstof-fosfor-gruppe | Hovedgruppe | VB | VA |
Gruppe 16 | Chalkogener / Syregruppe | Hovedgruppe | VIB | VIA |
Gruppe 17 | Halogener | Hovedgruppe | VIIB | VIIA |
Gruppe 18 | Ædelgasser | Hovedgruppe | VIIIB | VIIIA |
Yderligere betragtes også lanthaniderne og actiniderne som gruppe grundet deres usædvanligt ligedanne egenskaber. I disse grupper udfyldes f-orbitalerne, hvilket bevarer det samme antal valenselektroner.
De endnu ikke fremstillede grundstoffer med atomnummer 122 til 153 danner en gruppe af Glenn Seaborg kaldet superactinoider. I disse grundstoffer udfyldes 5g- og 6f-orbitalerne.[1] Alle disse grundstoffer har sandsynligvis meget korte halveringstider.