Galaktiske koordinatsystem

I dagens verden er Galaktiske koordinatsystem blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans inden for politik og økonomi, har Galaktiske koordinatsystem formået at fange opmærksomheden fra både eksperter og fans. Hvad enten det skyldes sin indflydelse på populærkulturen eller dens betydning på det akademiske område, har Galaktiske koordinatsystem skabt en debat, hvor individer i alle aldre og baggrunde deltager aktivt. Efterhånden som Galaktiske koordinatsystem fortsætter med at udvikle sig og antage nye nuancer, bliver behovet for at forstå det i al dets kompleksitet endnu mere tydeligt. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Galaktiske koordinatsystem og dens indvirkning på det moderne samfund.

Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (b) angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan.

Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen. Det er tilpasset til objekter i vores egen galakse Mælkevejen, og er ikke specielt anvendeligt til objekter i Solsystemet. Derimod har det den fordel, at alle objekter der følger Solens rotation om mælkevejens centrum, vil have faste koordinater over tid.

Det galaktiske koordinatsystem er et sfærisk koordinatsystem, der har Solen i sit centrum, og dets koordinater benævnes galaktisk længde: ℓ og galaktisk bredde: b. Galaktisk ækvator er valgt til at være den storcirkel der bedst muligt passer med det plan Mælkevejen ligger i. Dette plan skærer himlens ækvator i en vinkel på 62,87°. Den galaktiske nordpol (ofte forkortet GNP) har koordinaten: RA = 12t51m,4 og Dek = 27°,13 angivet i det ækvatoriale koordinatsystem(J2000). Retningen til Mælkevejens centrum, der ligger meget tæt på den kraftige radiokilde Sagittarius A*, er koordinatsystemets nulpunkt (ℓ,b) = (0,0).[1] Punktet 180° modsat benævnes anti-centret.

Galaktiske koordinater

Galaktiske referencepunkter i ækvatoriale koord. (J2000.0)[2]
  RA Dek. Stjernebillede
Nordpol (b = 90°)  12t 51m,4   +27°,13  Berenikes Lokker
Sydpol (b = -90°)  0t 51m,4   -27°,13  Billedhuggeren
Center (ℓ= 0°, b = 0)  17t 45m,6   -28°,94  Skytten
Anticenter (ℓ= 180°, b = 0)  5t 45m,6   +28°,94  Kusken

Et objekts galaktiske koordinater angives ved:

Galaktisk længde ℓ – vinklen, målt langs galaktisk ækvator, mellem objektet og den galaktiske nul-længdegrad. Mao. den galaktiske længde er næsten identisk med den galaktiske ækvatorialvinkel mellem objektet og Sagittarius A*. Galaktisk længde øges i samme retning som rektascensionen, men angives i grader i intervallet: [0°;360°[

Galaktisk bredde b – vinklen mellem objektet og galaktisk ækvator, målt på den storcirkel der går gennen objektet og den galaktiske nordpol. Angives i grader i intervallet: , positivt mod nordpolen.

Kartesiske koordinater

Undertiden benyttes et kartesisk koordinatsystem i stedet for et sfærisk, og man benævner da ofte xyz-akserne med UVW i stedet. Koordinatsystemet benyttes i to varianter. Et der er højredrejet med U-aksen pegende mod galaksens centrum og positiv mod øst og mod GNP, og et der er venstredrejet med U-aksen pegende mod galaksens anti-centrum og positiv mod vest og mod GNP.[3]

Definition

Før det nuværende galaktiske koordinatsystem benyttedes et koordinatsystem, hvor nulpunktet lå ved et af skæringspunkterne mellem de to ækvator-planer. Det manglede dog en fysisk motivation, hvorfor den Internationale Astronomiske Union i 1958 vedtog det nuværende, med retningen til Mælkevejens centrum som nulpunkt, dog oprindeligt udtrykt ved epoke B1950.0-koordinater (B for Besselian-år og ikke Julianske år).[2]

Galaktisk ækvator

Galaktisk ækvator passerer gennem følgende stjernebilleder (i stigende galaktisk længde, lodret først):[4]

Se også

Kilder

  1. ^ Binney, James og Merrifield, Michael, Galactic Astronomy, pp 30-31, Princeton - Series in Astrophysics, New Jersey 1998, ISBN 0-691-02565-7
  2. ^ a b Blaauw, A.; Gum, C.S.; Pawsey, J.L.; Westerhout, G. (1960). "The new IAU system of galactic coordinates (1958 revision)". Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. 121 (2): 123. Bibcode:1960MNRAS.121..123B. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 31. marts 2013., at SAO/NASA ADS Arkiveret 1. april 2013 hos Wayback Machine
  3. ^ Johnson, Dean R.H.; Soderblom, David R. (1987). "Calculating galactic space velocities and their uncertainties, with an application to the Ursa Major group". Astronomical Journal. 93: 864. Bibcode:1987AJ.....93..864J. doi:10.1086/114370. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2018. Hentet 31. marts 2013., at SAO/NASA ADS Arkiveret 1. april 2013 hos Wayback Machine
  4. ^ seds.org: Milky Way Constellations Arkiveret 20. august 2012 hos Wayback Machine Hentet 1. april 2013