Gøtueiði

I dagens verden er Gøtueiði blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra professionelle til amatører, Gøtueiði har fanget opmærksomheden hos adskillige individer, der søger at bedre forstå dets betydning og indflydelse på samfundet. Gennem historien har Gøtueiði haft en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen, fra kultur til teknologi. I denne artikel vil vi gå i dybden med den rolle Gøtueiði har spillet gennem tiden, samt dens relevans i den moderne verden. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Gøtueiði og dens betydning i nutiden.

Gøtueiðis beliggenhed på Eysturoy

Gøtueiði (dansk: Gøteejde) er en færøsk bygd med 33 indbyggere (2025)[1]. Den ligger ved eidet mellem fjorden Skálafjørður og bugten Gøtuvík på Eysturoy, deraf navnet. Bygdens postnummeer er FO-666.

Gøtueiði bliver ofte kaldt Undir Gøtueiði, som er dativsformen af navnet og henviser til beliggenheden. I nutiden er den vokset sammen med Skipanes, som den deler en bådehavn med. Gøtueiði er en del af Eysturkommuna.

Gøtueiði nævnes ofte sammen med Norðragøta, Syðrugøta og Gøtugjógv som Gøta.

Historie

Omkring 1850 bosatte en bondesøn fra Syðrugøta sig i Undir Gøtueiði, og omkring 1860 blev bygden grundlagt. Her havde indbyggere i Gøta fra gammel tid haft både liggende ved Skipanes, og man havde også opbevaret tørvebrændsel, som man havde gravet op i dalen Millum Fjarða for enden af Skálafjørður i udmarken tilhørende Syðrugøta. Den letteste måde at transportere på var med båd.

Mod slutningen af 1800-tallet blev der bygget flere beboelseshuse på stedet.

I 1980-erne var der en del religiøse teltsamlinger i bygden.

Referencer

  1. ^ https://hagstova.fo/fo/folk/folkatal/folkatal

Eksterne henvisninger


62°10′30″N 6°46′19″V / 62.175°N 6.7719°V / 62.175; -6.7719