I dag er Vágartunnelen et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Vágartunnelen blevet et grundlæggende aspekt i mange individers daglige liv, hvilket påvirker forskellige aspekter såsom samfund, økonomi, politik og kultur. Det er derfor, det er vigtigt at dykke dybere ned i undersøgelsen og analysen af Vágartunnelen for bedre at forstå dens indflydelse og virkning i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Vágartunnelen, fra dets historiske oprindelse til dets implikationer i den moderne verden, med det formål at give en omfattende og opdateret vision af dette meget relevante emne.
Vágartunnelen (færøsk: Vágatunnilin) er en tunnel, der forbinder Vágar med Streymoy under Vestmannasund og dermed Tórshavn med Vágar Lufthavn og var, indtil Nordøtunnelen blev åbnet, den længste tunnel på Færøerne.
Tunnelen erstatter færgen fra Vestmanna til Vágar, og der afkræves vejafgift. Med et automatisk webkamera registreres det enkelte køretøj, og man kan selv vælge, om man vil have tilsendt et indbetalingskort eller betale på den nærmeste tankstation. Kørselstiden fra lufthavnen til Tórshavn er med personbil ca. 45 minutter.
Tunnelbyggeriet er udført af entreprenørfirmaet NCC, og bygherre er det i 1999 stiftede aktieselskab "Vágatunnilin pf". Byggeriet startede den 28. september 2000 på Streymoy og den 27. september 2001 på Vágar. Den blev indviet den 10. december 2002 og kostede 240 millioner DKK, deraf har Færøernes Landsstyre betalt 160 millioner DKK.
Den 4,9 kilometer lange tunnel er 10 meter bred, vejbredden 7 meter, og vejen er tosporet med vigepladser for hver 500 meter. Det dybeste punkt er 105 meter under havoverfladen. Der blev sprængt 327.000 kubikmeter basaltsten, som med lastvogne blev tranporteret til vejarbejde og etablering af en ny havn ved Kollafjørður. Der er brugt 850 tons sprængstof til sprængningsarbejde og 1000 tons beton til tætning af lækager.[1]