Freden i Paris (1856)

Freden i Paris (1856) er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed og interesse gennem årene. Med sin varige gennemslagskraft og relevans i nutidens samfund har Freden i Paris (1856) skabt debat og diskussion på forskellige områder. Fra dens begyndelse til dens udvikling har Freden i Paris (1856) været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter på området. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Freden i Paris (1856), fra dets historie til dets indflydelse i dag, med det formål at kaste lys over et emne, der fortsat er spændende og fascinerende for mange.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (december 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

For alternative betydninger, se Freden i Paris. (Se også artikler, som begynder med Freden i Paris)

Pariserdeklarationen om søkrigsret bliver undertegnet 16. april 1856 i sammenhæng med Pariserfreden ved afslutningen af Krimkrigen af repræsentanter for England, Frankrig, Østrig, Preussen, Rusland, Sardinien og Osmanniske Rige.

Den indeholder bestemmelser om:

• væbnet neutralitet
• at afskaffe kaperi
• neutralt flag
• neutralt gods under fjendligt flag
• blokader.

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.