I denne artikel skal vi udforske den fascinerende verden af Francis Fukuyama og dens mange facetter. Francis Fukuyama er et emne, der har fanget opmærksomhed hos mennesker i alle aldre og baggrunde, da det har en væsentlig indflydelse på vores dagligdag. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige dimensioner af Francis Fukuyama, og undersøge dets historie, dets relevans i dag og dets potentielle indvirkning i fremtiden. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og meninger om Francis Fukuyama, hvilket giver et bredt og objektivt syn på dette emne. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelsesrejse og lære om Francis Fukuyama!
![]() | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2019) |
Francis Fukuyama | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Yoshihiro Francis Fukuyama ![]() 27. oktober 1952 (72 år) Hyde Park, Illinois, USA ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Far | Yoshio Fukuyama ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kansai Universitet, Harvard Universitet, Cornell University, State College Area High School ![]() |
Elev af | Samuel P. Huntington, Allan Bloom ![]() |
Tilknyttet | Carnegie Endowment for International Peace ![]() |
Beskæftigelse | Politolog, økonom, fotograf, forfatter, filosof, blogger ![]() |
Fagområde | Økonomi og politik, politologi, geopolitik, filosofi, økonomi ![]() |
Arbejdsgiver | Kansai Universitet, George Mason University, Johns Hopkins University ![]() |
Kendte værker | Historiens afslutning og det sidste menneske ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Democracy Service Medal, Johan Skytte-prisen (2015) ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Francis Fukuyamas hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Francis Fukuyama (født 27. oktober 1952 i Chicago) er en amerikansk forfatter og professor ved Johns Hopkins University.
Fukuyama er bedst kendt for sit kontroversielle værk The End of History and the Last Man, hvor han hævder, at historien som en kamp mellem ideologier er slut efter afslutningen af Den kolde krig med kommunismen og Sovjetunionens fald. Idealismen, som den er kendt i dag, er i høj grad eksponeret af Francis Fukuyama. I denne argumenterer han for, at historien som en ideologiernes kamp har nået sin endestation, med den kolde krigs afslutning og herved den endelige sejr til det liberale demokrati. Altså mente Fukuyama, at USA står som sejrherrer i verden, og at det politiske billede er stabilt.
Gennem sin bog inspirerede Francis Fukuyama en række af amerikanske neokonservative.
- I år 1900 fandtes der ikke en eneste frit demokrati i verden. I dag er 120 (62 %) af verdens 192 lande demokratiske. Den demokratiske fredsteori siger, at der er statistisk bevis på, at demokrati mindsker systematisk vold som interne og eksterne krige samt konflikter. Dette underbygger Fukuyamas teori om, at det er slut med de store internationale krige.
- Ved afslutningen af den kolde krig var der et stort fald i krige mellem lande, etniske krige, revolutionskrige samt antallet af flygtninge.
Jacques Derrida kritiserer Fukuyama i Specters of Marx (1993). Ifølge Derrida er Fukuyama – og fejringen af hans bog – et symptom på den lyst og hast man havde til et erklære Marxismen for død.
Samuel P. Huntington udarbejdede en modsatrettet teori; Clash of civilisations, hvori han argumenterer for, at fremtidens konflikter vil være mellem civilisationer med forskellige kulturer. Den domminerende civilisation bestemmer hvilken form for menneskeregering, der skal bestemme.
Ud fra en dansk synsvinkel, så må man undre sig over Fukuyamas uforbeholdne begejstring over det Amerikanske to-parti-system, når vi i et meget mindre land har otte partier i Folketinget. Dels mangler han efter dansk akademisk tradition definitioner på sit begrebs-apparat.
Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |