Falkonergården (Frederiksberg)
I dag skal vi tale om Falkonergården (Frederiksberg), et emne der har skabt stor interesse og debat i nyere tid. Falkonergården (Frederiksberg) er et problem, der påvirker mennesker i alle aldre, køn og sociale klasser, og dets indflydelse mærkes i forskellige aspekter af dagligdagen. Når vi fortsætter med at udforske de forskellige aspekter af Falkonergården (Frederiksberg), er det vigtigt at huske dets relevans, og hvordan det kan påvirke vores liv. I denne artikel skal vi dykke ned i de forskellige aspekter af Falkonergården (Frederiksberg), analysere dens implikationer og give nyttige oplysninger for bedre at forstå dette emne. Så tag med os på denne opdagelsesrejse, mens vi udforsker mere om Falkonergården (Frederiksberg) og dens betydning i vores samfund!
For alternative betydninger, se Falkonergården. (Se også artikler, som begynder med Falkonergården)
Falkonergården var det kongelige danske for opstalning af rovfugle til falkejagt. Den blev etableret på Frederiksberg uden for København i 1670 af Christian 5.. Den lukkede i 1810, og bygningerne er siden blev revet ned med undtagelse af en enkelt længe, der stadig findes ved Falkoner Allé (mellem nr. 112 nr. 120). Falkonergården indgår i Frederiksberg Kommunes byvåben, idet der indgår tre falke.
Falkonergården blev oprettet efter kronprins Christian havde rejst rundt i Europa i 1662, hvor han bl.a. havde tilbragt tid ved Ludvig XIV's hof og deltaget i falkonerjagt. Oprindeligt blev stedet dog kaldt Jægerhuset.
De sidste falke blev indkøbt fra Island 1806, og efter nedlæggelsen blev falkene sendt til det portugisiske hof. Gården blev først bortforpagtet, men blev i 1818 købt af kgl. kapelmusikus Peter Christian Bruun, som indrettede en vokslysfabrik på gården.[1] Gården lå på adressen Falkoner Allé 114.
Eksterne henvisninger
- Kort over falkonergården Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine
- ^ Harald Weitemeyer, V.A. Falbe-Hansen og Harald Westergaard, J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bd. I. Indledende beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg, København: G.E.C. Gad 1906, s. 537.
