Mariendal (Frederiksberg)

I dagens verden er Mariendal (Frederiksberg) blevet et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker inden for forskellige områder. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets implikationer i dagligdagen eller dets betydning i historien, er Mariendal (Frederiksberg) et emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret i dybden. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Mariendal (Frederiksberg) vakt interesse hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed, hvorfor det er vigtigt at udforske dets forskellige kanter og dimensioner. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af ​​Mariendal (Frederiksberg), for at lære i detaljer om dens karakteristika, udfordringer og muligheder, med det formål at udvide vores viden og forståelse af dette fascinerende emne.

For alternative betydninger, se Mariendal. (Se også artikler, som begynder med Mariendal)

Mariendal – før 1785 kaldet Falkendal – var et landsted på Frederiksberg, der lå ved hjørnet af Falkoner Allé og Mariendalsvej.

Reklame for villakvarteret ved Mariendalsvej (1890 af Karel Šedivý)

Ejendommen blev i 1879 købt af kreaturkommissær Niels Josephsen (1836-1905). I 1884 begyndte han udstykningen af de 50 tønder land, der hørte til ejendommen.[1] Josephsen var en stor beundrer af den græske kongefamilie og opkaldte en del af vejene i det nyanlagte villakvarter efter den – Dronning Olgas Vej (efter Olga Konstantinovna af Rusland, der blev græsk dronning), Kong Georgs Vej (efter Georg 1. af Grækenland, der havde været Prins Vilhelm til Danmark), Kronprinsesse Sofies Vej (efter Sophie af Preussen) og Prins Constantins Vej (efter Konstantin 1. af Grækenland). På Dronning Olgas Vej 6 fik Josephsen opført en villa til sig selv og hustruen efter tegninger af H.P.N. Hedemann.[2]

Nordøst for ejendommen blev gaden Nitivej anlagt. Navnet er dannet af Niels Josephsens og hans hustru Thora Josephsens initialer (efternavnet skrevet med I som ækvivalent til J).[3]

Et andet landsted på Frederiksberg hed Mariendal til 1770, hvor det skiftede navn til Rolighed.

Referencer

  1. ^ Lauge Knudsen. "Atter er et Sogn udskilt og et Kirkehus rejst". Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg.
  2. ^ Nikolaj Bøgh. 100 historier fra Frederiksberg.
  3. ^ "Svømmehalskvarterets navne og deres oprindelser".
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.