Fagbevægelse

I denne artikel vil vi i detaljer udforske den fascinerende verden af ​​Fagbevægelse, et emne, der har vakt interesse og nysgerrighed hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Fra dets indvirkning på det moderne samfund til dets historiske relevans har Fagbevægelse sat et uudsletteligt præg på verden omkring os. Igennem disse sider vil vi opdage de forskellige facetter af Fagbevægelse, dets praktiske anvendelser og dets indflydelse på forskellige områder. Uanset om du er ekspert på området eller bare er i gang med det, vil denne artikel give dig et komplet og berigende overblik over Fagbevægelse. Gør dig klar til at tage på en opdagelses- og læringsrejse!

"Fagbevægelse" er en fællesbetegnelse for organisationer der organiserer arbejdere/lønmodtagere i fagforeninger og fagforbund. Disse foreninger og forbund repræsenterer arbejderne i forhandlinger med arbejdsgiverne, og støtter arbejderne i eventuelle konflikter med arbejdsgiverne.

Fagbevægelsen i Danmark

De danske fagforeninger organiserer arbejderne efter deres professionelle fag på tværs af virksomheder, i modsætning til visse andre landes fagbevægelser, hvor arbejderne i en virksomhed organiserer sig i en bestemt fagforening (engelsk: union) uanset fag.

Den danske fagbevægelse består af en lang række fagforeninger og fagforbund, der er organiseret i hovedorganisationer, der fungerer som paraplyer for den samlede fagbevægelse. De vigtigste hovedorganisationer er FH (tidligere LO og FTF) og Akademikerne.

Forbundene under FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) betegnes undertiden som "den røde fagbevægelse" i kraft af organisationens traditionelle sammenhæng med arbejderpartierne – især Socialdemokraterne.

Som parallel til "den røde fagbevægelse" nævnes de såkaldt "gule" fagforeninger, bl.a. Kristelig Fagbevægelse. Disse er ofte karakteriseret ved, at de afskriver sig retten til kollektive kampskridt – eksempelvis strejker og blokader.

Mindre end 70 % af lønmodtagerne i Danmark er organiseret i en fagforening, eksklusive de "gule" 58 % (2015).[1]

Kildehenvisninger

  1. ^ Anders Kjellberg och Christian Lyhne Ibsen "Attacks on union organizing: Reversible and irreversible changes to the Ghent-systems in Sweden and Denmark" Arkiveret 9. marts 2017 hos Wayback Machine, i Trine Pernille Larsen og Anna Ilsøe (eds.)(2016) Den Danske Model set udefra - komparative perspektiver på dansk arbejdsmarkedsregulering, Københann: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 292