Akademikerne

I denne artikel skal vi grundigt analysere og udforske alt relateret til Akademikerne. Fra dens oprindelse til dens nuværende virkning vil vi studere dens udvikling over tid, og hvordan den har påvirket forskellige aspekter af samfundet. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der findes om dette emne, for at opnå en global og komplet vision. Akademikerne er et emne af stor relevans og aktualitet, så det er vigtigt at forstå det i dybden for at være bevidst om dets indflydelse på nutidens verden.

Akademikerne (tidligere Akademikernes Centralorganisation (AC)) er en hovedorganisation for akademiske fagforbund.

Historie

Akademikernes Centralorganisation blev dannet 1. januar 1972 ved en fusion mellem Akademikernes Samarbejdsudvalg (stiftet 1950), der dækkede de overenskomstansatte og Danske Statsembedsmænds Samråd (stiftet 1919), der repræsenterede ansatte på tjenestemandsvilkår. I april 2013 skiftede organisationen navn til blot at hedde Akademikerne. Forkortelsen AC anvendes dog stadig.[1]

Antal medlemmer

Akademikerne er en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne er partipolitisk uafhængig og repræsenterer 464.800 medlemmer med en lang videregående uddannelse (pr. 1. januar 2021)[2], heraf:

  • 118.429 offentligt ansatte
  • 105.255 privat ansatte
  • 18.122 selvstændige
  • 11.945 arbejdsløse
  • 115.258 ikke-erhvervsaktive medlemmer (studerende, pensionister mv.)

Akademikernes formand er Tomas Kepler (pr. 9. april 2025)[3], og næstformænd er Sara Gundelach Vergo, formand for Djøf og Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark.[4] Tidligere formænd er blandt andre Sine Sunesen (2004 - 2009) og Lars Qvistgaard (2015 - 2021)[5] og Lisbeth Lintz (2022-2025)[6].

Medlemsforbund

Kilder

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.