Fældningsreaktion

I dagens verden er Fældningsreaktion blevet et relevant emne, som flere og flere mennesker er interesserede i at udforske. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Fældningsreaktion fanget opmærksomheden hos både akademikere, forskere og hobbyfolk. Med det formål at forstå dette fænomen bedre, giver denne artikel et omfattende syn på Fældningsreaktion, udforsker dets mange facetter og fremhæver dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem detaljerede analyser og tværfaglige tilgange søger den at give læseren et bredt og berigende perspektiv på Fældningsreaktion og dets relevans i nutidens verden.

Billede af processen; De to opløsninger blandes, derefter suspension, og til sidst dannelsen af bundfald.

En fældningsreaktion er inden for kemien en blanding af to forskellige opløsninger, hvori de oprindelige ionforbindelser blandes til nye ionforbindelser som giver anledning til bundfald. Grænsen for tungt- og letopløselige stoffer går ved 2 gram pr. 100 ml vand ved 20 °C. Hvis der kan opløses mere end 2 gram er det letopløseligt.[1] I praksis går ionerne sammen i et iongitter, så snart produkterne er af såkaldt tungtopløselig karakter. Det vil kort sagt sige at stoffet har en lav opløselighed.

Eksempel

Ag+(aq) + Cl-(aq) → AgCl (s)

I praksis vil dette kunne ses ved at to opløsninger (AgNO3 og NaCl) hældes sammen og ved at kigge på hvilke to stoffer der enten er letopløselige eller tungtopløselige, ud fra en tabel, ser man at:

Ag+(aq) + Cl-(aq) → AgCl (s)

Na+(aq) + NO3-(aq) →  Na+(aq) + NO3-(aq)

Referencer

  1. ^ MMygind, Helge. Basiskemi C. Haase & Søns Forlag ISBN 978-87-559-1245-8

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.