I dagens verden er Executive One blevet et emne med stigende interesse for et bredt spektrum af mennesker. Fra eksperter på området til amatører, Executive One har fanget manges opmærksomhed og har etableret sig som et relevant og uundgåeligt emne i livets forskellige sfærer. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på hverdagen, har Executive One skabt en konstant debat og har motiveret eksperter til at dykke ned i dens undersøgelse. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Executive One og diskutere dens betydning i den aktuelle kontekst.
Executive One er flyvekontroltjenestens officielle kaldesignal på amerikanske civile fly, der befordrer USA's præsident.
Præsident Richard Nixon var med udgangen af 2015 den eneste amerikanske præsident som har rejst på en kommerciel flyvning. Dette skete under energikrisen i 1973 for at "sætte et eksempel for resten af nationen under den nuværende energikrise" og "vise sin tillid til flyselskaberne". Han fløj i et McDonnell Douglas DC-10-fly fra flyselskabet United Airlines på en ordinær ruteflyvning fra Washington Dulles International Airport til Los Angeles International Airport.[1] Eneste bagage præsidenten medbragte var en kuffert med forskellige kommunikationsmidler, så han kunne forblive i kontakt med Det Hvide Hus i tilfælde af en nødsituation. Nixons valg af civilt transportmiddel sparede ikke brændstof, på grund at et Boeing 707 fra 89th Airlift Wing fløj tomt til Californien, så det kunne fragte præsidenten tilbage til Washington D.C. som Air Force One.
Hvis præsidentens familie er ombord på et civilt fly, kan White House Transportation Agency og United States Secret Service vælge at tildele afgangen kaldesignalet Executive One Foxtrot.[2]
Når vicepræsidenten er ombord er kaldesignalet Executive Two.
{{cite news}}
: |access-date=
kræver at |url=
også er angivet (hjælp)