Excentricitet (opførsel)
I dag er Excentricitet (opførsel) stadig et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets betydning i historien, dets indflydelse på kulturen eller dets relevans i dag, er Excentricitet (opførsel) fortsat genstand for analyse, debat og refleksion. Gennem årene er Excentricitet (opførsel) blevet grundigt undersøgt og skrevet om, og tilbyder forskellige perspektiver og tilgange, der giver mulighed for en bedre forståelse af dens betydning og omfang. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Excentricitet (opførsel) og reflektere over dens betydning i vores daglige liv.
For alternative betydninger, se Excentricitet. (Se også artikler, som begynder med Excentricitet)
Excentricitet (uden for centrum) er en betegnelse for opførsel, påklædning, væremåde mv., som er sær, påfaldende, afvigende eller blot usædvanlig. En person, der viser excentricitet, kaldes excentrisk eller excentriker. Det modsatte af excentricitet er normalitet. Excentrikere er ofte kunstnere eller videnskabsmænd. Udtrykket bruges både nedsættende og anerkendende, alt efter sammenhængen. Excentricitet kan også være en form for selviscenesættelse for at skabe opmærksomhed.
Excentrisk bruges ofte om personer, der har råd til deres udskejelser.
Vidt forskellige personer som Salvador Dali, Richard Branson, Dan Turèll og Richard Feynman kan betegnes som excentriske. Salvador Dalis ture i New Yorks gader med en klokke om halsen, og Dan Turèlls sorte neglelak er udtryk for excentricitet.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |