I dagens artikel vil vi tale om Eva Hemmer Hansen, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed gennem årene. Fra sin oprindelse til i dag har Eva Hemmer Hansen været genstand for debat, diskussion og analyse på forskellige områder. Dets relevans og indvirkning på samfundet placerer det som et emne af almen interesse, hvad enten det skyldes dets indflydelse på populærkultur, videnskab, politik eller ethvert andet område. Igennem artiklen vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Eva Hemmer Hansen, med det formål at tilbyde en bred og komplet vision af dette emne.
Eva Hemmer Hansen | |
---|---|
Født | Eva Tjuba Hemmer Hansen ![]() 2. januar 1913 ![]() Aalborg, Danmark ![]() |
Død | 26. marts 1983 (70 år) ![]() Aarhus, Danmark ![]() |
Politisk parti | Socialdemokratiet ![]() |
Ægtefælle | Alf Grostøl (fra 1965) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter ![]() |
Fagområde | Journalistik, litteratur ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dansk Oversætterforbunds Ærespris (1983), Statens Kunstfonds hædersydelse (fra 1980) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Eva Tjuba Hemmer Hansen (2. januar 1913 i Aalborg – 26. marts 1983 i Aarhus) var en dansk journalist og forfatter.
Hansen blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1931 og blev cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1937. Hun arbejdede derefter som journalist ved Demokraten og debuterede allerede i 1944 med romanen Helene. Af hendes udgivelser høstede særligt romanerne En lille tøs og hendes mor (1952), Skandale i Troja (1954), Jomfru Rasmussen (1956) og Heltindehistorier (1963) anerkendelse.
Hun var også engageret i kvindesagen som formand for Dansk Kvindesamfund 1968-1971. Partipolitisk engagerede hun sig tidligt i Socialdemokratiet og var en markant repræsentant for partiet i Aarhus Byråd fra 1958 til 1970. En overgang forsøgte hun også at blive folketingskandidat for partiet, som hun imidlertid forlod i 1970, idet hun var uenig med partiet i EF-spørgsmålet. Efter Danmarks indtræden i Fællesmarkedet i 1973 blev hun medlem af Retsforbundet, som hun frem til 1978 repræsenterede i Radiorådet.
Hun modtog i 1960 Thit Jensens Forfatterlegat og fik i 1969, 1971 og 1973 engangsydelser fra Statens Kunstfond. Fra 1980 modtog hun fondens livsvarige ydelse.
Privat var hun gift to gange; med Kjeld Elsøe Pihl i 1939 og i 1965 med Alf Grostøl. I sit første ægteskab fik hun børnene Luise (født 1940) og Niels (født 1943).