I dagens verden indtager Eskild Nielsen en central plads i samfundet. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på populærkulturen, dets relevans på det akademiske område, dets indflydelse i politik eller dets betydning i historien, præsenteres Eskild Nielsen som et emne af interesse, der ikke lader nogen være ligeglade. Gennem årene har Eskild Nielsen vakt interesse hos forskere, journalister, forfattere og almindelige mennesker, og det har skabt debatter, refleksioner og diskussioner omkring dets betydning, dets udvikling og dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi dykke ned i de mest relevante aspekter af Eskild Nielsen, udforske dets oprindelse, dets udvikling og dets indflydelse på nutidens samfund.
Eskild Nielsen var en friskyttekaptajn. Ifølge nogle kilder født i Farhult/Farholt [1] sogn i Norra Häljaröd/Nørre Heljerød [2] på Kullen, hvor Heljarödsgården/Heljerødsgården [3] er bevaret. Under Skånske Krig holdt hans friskyttekorps til ved Hallands Ås og spærrede vejen der for svenskerne. Eskild Nielsen okkuperede også Engelholm, hvor han opkrævede skat af borgerne. I Bådsted (Båstad) overfaldt han en svensk trup på 100 mand, som havde sadlet af og drukket sig fulde. 62 af svenskerne blev hugget ned, og resten måtte gå i dansk fangenskab. Eskild Nielsen opererede i det nordvestlige Skåne med sådan succes, at han i slutningen af krigen nærmest var enevoldshersker der. Han skånede naturligvis heller ikke de herregårde i Bjergs (Bjäre) herred, hvor svenske adelsmænd sad som herrer. Hans friskyttekorps blev den 5. november 1678 anvist vinterkvarter i Helsingborg Len, og den 10. juli 1679 blev korpset overført til Helsingør, hvor det tjenestegjorde som strandvagt. Eskild Nielsens friskyttekorps blev opløst i marts 1680, hvorefter kaptajn Nielsen fik ansættelse ved de regulære danske tropper.