Erik Plovpenning
| Erik Plovpenning | |
|---|---|
 Erik Plovpenning på kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke, Ringsted. | |
| Konge af Danmark og de Venders | |
| Kroning | 30. maj 1232 |
| Regerede |
Medkonge: 30. maj 1232 – 28. marts 1241 Enekonge: 28. marts 1241 – 10. august 1250 |
| Forgænger | Valdemar Sejr |
| Regent | Erik 4. Plovpenning |
| Efterfølger | Abel af Danmark |
| Ægtefælle | Jutta af Sachsen |
| Børn |
Christoffer af Danmark Knud af Danmark Sophia af Danmark Ingeborg af Danmark Jutta af Danmark Agnes af Danmark |
| Hus | Jellingdynastiet |
| Far | Valdemar 2. Sejr |
| Mor | Berengária af Portugal |
| Født |
1216 |
| Død |
10. august 1250 |
| Hvilested |
1258 Skt. Bendts Kirke i Ringsted |
Erik Plovpenning (Erik 4.), (1216 – 10. august 1250) var konge af Danmark fra 1241 til 1250. Han var søn af Valdemar 2. Sejr og dennes anden hustru Berengária af Portugal. Hans regeringstid var præget af konflikter og borgerkrig med hans brødre.
Biografi
.jpg)
Kalkmaleri forestillende Erik Plovpenning, detalje fra korrunding i Sankt Bendts Kirke.
Erik Plovpenning, som eftertiden tænkte sig ham.
Erik var dansk medkonge fra 1232 og dansk enekonge fra 1241 til 1250 til stor fortrydelse for hans to brødre, Abel og Christoffer 1., der begge ønskede at få del i magten.
Erik og Abel krigedes i flere år, hvorunder Abel, som var hertug af Slesvig, fik støtte af sine holstenske svogre. I 1244 forligedes de for at tage på et fælles korstog mod Estland, men snart blussede kampen mellem dem op igen. For at finansiere disse kampe lagde Erik i 1249 skat på hver plov, hvilket sådan set var en retfærdig skat, da antallet af plove stod i forhold til den dyrkede jord, og en penning var så lille et beløb, at alle kunne betale. Den hårdhændede inddrivelse af skatten skaffede ham tilnavnet "Plovpenning". Skatten var ikke særlig populær, og i 1249 måtte han flygte fra ophidsede skånske bønder, der nægtede at betale plovskat.
Herudover ragede Erik også uklar med kirken og den magtfulde Hvide-slægt. På den tid var bisperne meget offensive, og Erik måtte i 1237 ty til at skaffe sig et brev fra paven for at kunne tvinge bisper til at indsætte præster, som var udpeget af kongen i hans kirker. Erik var dog også en kirkens mand og påbegyndte for egen regning opførelsen af Gråbrødre Kloster i Roskilde, men krig og ufred forhindrede ham i at fuldføre det. Erik skal have givet udtryk for et ønske om at dø i gråbrødrenes ordensdragt og blive begravet i klosteret.
I 1250 lykkedes det Erik at erobre størsteparten af Abels hertugdømme, og de mødtes hos Abel for at slutte forlig. Under besøget, som fandt sted Skt Laurentii nat den 10. august 1250, blev Erik halshugget, og hans lig sænket i Slien. Den navngivne morder, Eriks uven, ridderen Lave Gudmundsen, blev selv dræbt i Kiel i 1252. I 1258 blev Eriks jordiske levninger overført til Skt. Bendts Kirke i Ringsted, hvor han gravsattes. På hvælvingerne over Eriks grav ses kalkmalerier med scener fra hans liv og død.
Familie
Med sin dronning Jutta af Sachsen fik Erik fire døtre:
- Agnes
- Ingeborg, som blev dronning af Norge ved sit ægteskab med Magnus Lagabøte. Begge deres sønner - Erik Præstehader og Håkon 5. af Norge - blev konge af Norge. Håkon 5.s datter Ingeborgs søn Magnus Eriksson - Plovpennings tipoldebarn - blev konge over både Norge og Sverige. Efter det fulgte unionstiden fra 1380.
- Jutta
- Sofia, der blev dronning af Sverige.
Anetavle
| 16. Erik 1. af Denmark | ||||||||||||
| 8. Knud Lavard | ||||||||||||
| 17. Bodil Thrugotsdatter | ||||||||||||
| 4. Valdemar 1. af Danmark | ||||||||||||
| 18. Mstislavl 1. af Kiev | ||||||||||||
| 9. Ingeborg af Novgorod | ||||||||||||
| 19. Christina af Sverige | ||||||||||||
| 2. Valdemar 2. af Danmark | ||||||||||||
| 20. | ||||||||||||
| 10. Volodar af Minsk eller Vladimir af Halicz | ||||||||||||
| 21. | ||||||||||||
| 5. Sofia af Minsk | ||||||||||||
| 22. Boleslav 3. af Polen | ||||||||||||
| 11. Rikissa af Polen | ||||||||||||
| 23. Salomea af Berg | ||||||||||||
| 1. Erik 4. af Danmark | ||||||||||||
| 24. Henrik af Burgund | ||||||||||||
| 12. Alfons 1. af Portugal | ||||||||||||
| 25. Teresa af Léon | ||||||||||||
| 6. Sancho 1. af Portugal | ||||||||||||
| 26. Amadeus 3. af Savoyen | ||||||||||||
| 13. Maud af Savoyen | ||||||||||||
| 27. Mahaut af Albon | ||||||||||||
| 3. Berengaria af Portugal | ||||||||||||
| 28. Ramon Berenguer 3. af Barcelona | ||||||||||||
| 14. Ramon Berenguer 4. af Barcelona | ||||||||||||
| 29. Douce 1. af Provence | ||||||||||||
| 7. Dulce af Aragonien | ||||||||||||
| 30. Ramiro 2. af Aragonien | ||||||||||||
| 15. Petronila af Aragonien | ||||||||||||
| 31. Agnes af Aquitanien | ||||||||||||
Referencer
- ^ a b Erik Plovpenning på gravsted.dk
- ^ "Erik 4. Plovpenning, 1216-50". Danmarks Historien. Hentet 1. august 2018.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 16. marts 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2017. Hentet 16. marts 2019.
Litteratur
- Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden; Akademisk Forlag, 1976; ISBN 87-500-1663-6
- Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400"; Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 5; 1989; ISBN 87-89068-07-6
Eksterne henvisninger
- Kr. Erslev: "Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 2; 1889) Arkiveret 2. oktober 2011 hos Wayback Machine
- Hans Olrik: "Bidrag til belysning af Valdemarssönnernes tidsalder" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 6; 1895) Arkiveret 2. oktober 2011 hos Wayback Machine
- Johannes Steenstrup: "Valdemar Sejrs Død og de ved Tronskiftet vedtagne Ændringer i Landets Styrelse" (Historisk Tidsskrift, Bd. 10, rk. 3; 1934) Arkiveret 2. oktober 2011 hos Wayback Machine
| P | I | II |
|---|---|---|
Proband: |
Far: |
Farfar: Valdemar den Store |
| Farmor: Sofia af Minsk | ||
| Mor: Berengária af Portugal |
Morfar: Sancho 1. af Portugal | |
| Mormor: Dulce af Aragonien |
| Autoritetsdata |
|---|