Denne artikel vil behandle emnet Engelsød-ordenen, som har fået stor relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Siden Engelsød-ordenen har det været genstand for undersøgelser og forskning, der søger at forstå dens indflydelse på menneskelig adfærd, dens indvirkning på økonomien, dens relevans i historien, blandt andre aspekter. Gennem en detaljeret analyse vil de forskellige facetter af Engelsød-ordenen blive udforsket, hvilket fremhæver dets betydning og implikationer på forskellige områder. Derfor er det afgørende at dykke ned i viden om Engelsød-ordenen for at forstå dets sande omfang, og hvordan det kan påvirke vores liv direkte eller indirekte.
Engelsød-ordenen | |
---|---|
Kongebregne er en statelig repræsentant for bregnerne. Her er den set på Korsika. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Underrige | Embryophyta (Stængelplanter) |
(urangeret) | Tracheobionta (Karplanter) |
Division | Pteridophyta |
Klasse | Filicopsida (Bregner) |
Orden | Polypodiales |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Engelsød-ordenen (Polypodiales) er en orden, der rummer mange af de kendte bregner. Her nævnes kun familier, som er repræsenteret ved arter, som dyrkes eller vokser vildt i Danmark.
Familier |
Opdelingen følger ITIS Arkiveret 27. august 2009 hos Wayback Machine. Flere familier under Engelsød-ordenen var tidligere placeret i separate ordner:
Nogle familiers slægter er nu inkluderet i andre familier:
Fem arter i Engelsød-ordenen er sårbare, truet eller kritisk truet på den danske rødliste. Det er Kalk radeløv (sårbar), Hjortetunge (truet), Rundfinnet radeløv (truet), Nordisk radeløv (kritisk truet) og Almindelig skjoldbregne (kritisk truet).[1]