Endokrinologi
I dagens verden er Endokrinologi blevet et emne af konstant interesse for mennesker i alle aldre og samfundslag. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Endokrinologi blevet mere og mere relevant i samfundet. Fra dets oprindelse til i dag har Endokrinologi haft en væsentlig indflydelse på den måde, mennesker forholder sig til hinanden på, hvordan de fungerer på arbejdspladsen, og endda den måde, de opfatter verden omkring dem. Denne artikel har til formål at udforske i detaljer betydningen af Endokrinologi i dag og dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen.
Endokrinologi er læren om hormoner (f.eks. insulin) og hormonelt betingede sygdomme (f.eks. sukkersyge). De endokrine kirtler (f.eks. skjoldbruskkirtlen) mangler udførselsgangen, men minder i den mikroskopiske opbygning om f.eks. spytkirtlerne og andre "eksokrine" kirtler, der netop har en sådan udførselsgang. De endokrine kirtler udskiller i stedet deres hormoner til blodbanen, som fører dem til "målorganerne", hvor de har deres virkning. Den engelske fysiolog Ernest Henry Starling anses for at være endokrinologiens fader.
En videnskabsmand, der beskæftiger sig med endokrinologi, kaldes en endokrinolog.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |