Elias Ahlefeldt-Laurvig
I denne artikel vil vi udforske emnet Elias Ahlefeldt-Laurvig i dybden, undersøge dets oprindelse, udvikling over tid og dets relevans i dag. Gennem historien har Elias Ahlefeldt-Laurvig spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af samfundet, lige fra dets indflydelse på kultur og kunst til dets indflydelse på videnskab og teknologi. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge de forskellige perspektiver og diskussioner omkring Elias Ahlefeldt-Laurvig, og søge at belyse dets implikationer og mulige fremtidige udviklinger. Ligeledes vil vi overveje udtalelser fra eksperter på området og tage højde for erfaringer og vidnesbyrd fra dem, der på nært hold har oplevet Elias Ahlefeldt-Laurvig's indflydelse i deres liv.
Elias Carl Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig (9. august 1816 på Frederiksberg – 18. april 1864 ved Dybbøl) var en dansk officer, far til Theodor Ahlefeldt-Laurvig.
Han var søn af kammerherre, oberst Carl Christian Ahlefeldt-Laurvig (1770-1851, gift 2. gang 1819 med Ursula Cathrine Böckmann, 1790-1885) og Juliane Caroline Mattstedt (1787-1860, gift 2. gang 1820 med premierløjtnant, krigsassessor Jacob Elias Hoffmann, 1771-1845).
Han indtrådte 1831 i Hæren som volontør, blev landkadet 1836 og i 1839 sekondløjtnant i Prins Christian Frederiks Regiment. I 1847 blev han premierløjtnant og deltog ved 16. bataljon med hæder i Treårskrigen. 1850 udnævntes han til karakteriseret kaptajn og Ridder af Dannebrog, blev 1852 virkelige kaptajn og gjorde tjeneste ved 14., 17. og 11. bataljon. I 1864 rykkede han i felten som kompagnichef ved 11. Regiment og udmærkede sig under kampen ved Selk 3. februar (se Vort Forsvar, nr. 142 A). Derefter deltog han i kampen ved Sankelmark 6. februar og blev i marts bataljonschef ved 9. regiment. Som sådan deltog han under oberst Paul Scharffenberg i 8. brigades berømte angreb på Dybbøl 18. april, således at han fremhævedes i rapporten, men fandt tillige heltedøden. Ved 9. og 20. regiments berømte modangreb førte Ahlefeldt-Laurvig sin bataljon "i Kugleregnen med en Ro og Orden, som var det paa en Exercerplads".
Ahlefeldt-Laurvig blev gift 15. oktober 1860 i Garnisons Kirke med Jacobine Dorothea Petersen (af familien Dufour) (2. februar 1820 i København – 1. juni 1908 sammesteds), datter af væversvend Jacob Petersen eller Jochumsen (1773-1820) og Anna Lucie Jensen (senere gift Lund). Inden ægteskabet havde de dog fået sønnen Theodor Ahlefeldt-Laurvig.
Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
Han er gengivet i xylografier fra 1864 (Illustreret Tidende, nr. 261, 25. november 1864) og 1889. Fotografi af Thorvald Hammerom. Mindesmærke ved Dybbøl.
Kilder
- Peder Nieuwenhuis, "Elias Ahlefeldt-Laurvig", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Eksterne henvisninger
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |