Elegi

I denne artikel vil vi gå i dybden med emnet Elegi, dets indvirkning på nutidens samfund og dets relevans på forskellige områder. Gennem historien har Elegi været et emne af stor interesse og forskning, med flere perspektiver og tilgange, der har bidraget til forståelsen og udviklingen af ​​nye ideer. Fra dens indflydelse på økonomien, kulturen og politik, til dens indflydelse på folks daglige liv, har Elegi vist sig at være et multidimensionelt spørgsmål, der fortjener at blive analyseret og diskuteret. Gennem en udtømmende analyse vil denne artikel søge at give et klart og omfattende syn på Elegi, hvilket giver læserne en dybere og mere meningsfuld forståelse af dens betydning i dag.

Elegi (græsk ἐλεγεῖα, elegeia, egtl. "klagesang") er en form for lyrisk digtning i den græske og romerske litteratur, kendetegnet ved det elegiske distikon.

Indholdet kan være moralsk eller sentimentalt. Elegien kunne bruges til alle former for lejlighedsdigtning, men var især populær til gravdigte og kærlighedsdigte.

Heraf kommer i nyere tid en anden, afledt betydning: klagesang eller melankolsk digt, som ikke nødvendigvis er skrevet med elegiske distika.

I Danmark blev elegien dyrket i det 19. århundrede af bl.a. Adam Oehlenschlæger.

Selvom begrebet normalt betegner en digtform, så har forfatteren Johannes V. Jensen benyttet begrebet til novellen Olivia Marianne der i den første udgave bag titlen "Olivia Marianne, Eksotisk Elegi".^[1]

Henvisninger

1. ^ Johannes V. Jensen (2001), Niels Birger Wamberg (red.), Hos fuglene, København: Gyldendal, ISBN 978-87-00-47184-9, OCLC 469419005, Wikidata Q55994517 side 479.

Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.