Lyrik

Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”. Lyrik akkompagneres gerne af musik og skildrer følelser, sanseindtryk og øjebliksstemninger. Lyrik er digtekunst, en litterær form. Den er ofte på vers. Lyrik besynger, mens andre vers som heltekvad, lærestykker, epos og fabler fortæller. De fleste digte er på vers og med gennemtænkt form og mønster i tryk og rim. Sproget afviger ofte fra normalsproget i både form og ordstilling. Digte kan være svære at sætte i bås, da nogle digtere gør alt for at bryde alle former og vedtægter.

Den danske lyrik i historisk perspektiv

Middelalderen 1100-1500

I 1050 fik kongemagten en central position. Der udvikledes en feudal (de øverste bestemmer) samfundsstruktur, hvor slægten fik en betydningsfuld rolle, der afspejledes i digtningen.

Folkeviser: synge- og danseviser produceret for overklassen. Ridderviser, trylleviser og historiske viser.

Renæssancen og humanismen 1500-1660

Kirkens indflydelse blev svækket og skabte grobund for den humanistiske bevægelse, hvor det enkelte menneske frit kan udvikle sig. Samtidig voksede der en interesse for den gamle kulturverden fra oldtidens Grækenland og det romerske rige. Renæssance betyder genfødsel, og dens digterne skrev sonetter.

Barokken 1660-1720

Lyrikken var kendetegnet af enevældens pompøse og imponerende stil. Forfatterne var afhængige af økonomisk støtte fra magthaverne og støttede mæcenerne i digtene. Litteraturen tilpassede sig specielt den enevældige konge og priste ham ved enhver lejlighed. Stilen var kendetegnet af et overdådigt udtryk med overdådigt overlæssede metaforer, symboler, sindbilleder, beskrivelser og tekstbilleder. Tidens betydeligste salmedigter var Thomas Kingo, der udgav en ny salmebog i overensstemmelse med enevældens principper og roste enevælden i svulmende hyldestdigte og lovprisninger.

Thomas Kingo: Vågn op og slå på dine strenge.

Oplysning og følsomhed 1720-1800

Den økonomiske situation blev bedre i 1700- tallet. Borgerskabet fastslog nu sin kulturelle og økonomiske position. Der opstod et behov for litteratur til denne uddannede gruppe. Under indflydelse af oplysningstiden i udlandet lagde digterne vægt på personlig ansvarlighed. Det storslåede blev afløst af en mere enkel og behersket stil, og nøgleordene blev det fornuftige, det naturlige og det nyttige. Ludvig Holberg blev gennem sine satiriske vers fortaler for den nye enkle og rationelle stil. Samtidig med den fornuftsprægede litteratur blev der skrevet mere følelsesladede værker. Den mest konsekvente udformning af følelsesretningen var pietismen, en religiøs bevægelse, der forsagede alle verdslige forlystelser. Salmedigteren H.A. Brorson var dens hjerteligste fortaler.

Brorson: Den yndigste rose er funden.

Romantikken 1800-1870

Romantikken opstod som en reaktion på 1700- tallets rationelle og fornuftsprægede tankegang. Romantikken er en bevægelse, der vender blikket indad for der at finde det egentlige og dybe i tilværelsen, og det er det intense følelsesliv, der bliver dyrket.

Perioden deles i underperioder:

Grundtvig: Nu falmer skoven trindt om land

B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul

H.C. Andersen: Hist, hvor vejen slår en bugt

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud inddeles i følgende underafdelinger:

Helge Rode: Som en rejselysten flåde

1920-1945

Efter 1. verdenskrig blev livssynet endnu mere pessimistisk, og der skete en opløsning af de gamle værdier. Det skabte baggrund for det moderne, og livsstilen blev mere afslappet og hektisk. Radioen slog for alvor igennem i 30'erne. Også litterært kom massekulturens jule- og seriehefter samt filmromaner. Jacob Paludan skildrer brydningen mellem gammelt og nyt, og forfattere som Tom Kristensen og Nis Petersen skildrer en menneskelig usikkerhed. I 30'erne talte venstreorienterede forfattere som Poul Henningsen til fornuften. Og sang om frigørelsen. Forfattere som Hans Kirk,Harald Herdal og Hans Scherfig skrev socialkritiske romaner, der skildrede samfundsforholdene som afgørende for menneskets udvikling. Poul Henningsen var med til at skabe den samfundskritiske revy. Det psykologiske aspekt i romaner og noveller ses hos forfattere som H.C. Branner, Leck Fischer og Knuth Becker, der skildrer den lille mand, der er kommet i klemme. Under besættelsen 1940 – 1945 opstod "modstandsdigtere" som Kaj Munk, Morten Nielsen og Halfdan Rasmussen.

Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd

Eksistentialisme 1945-1955

Eksistentialisme er en filosofi, der lægger vægt på det enkelte menneskes ansvar for sin egen tilværelse – gennem nogle eksistentielle valg opnår man identitet. Forfattere som Ole Sarvig, Ole Wivel, Kjeld Abell og Carl Erik Soya var tilhængere af denne filosofi, men skrev uendeligt lidt lyrik: De samledes omkring et kulturtidsskriftet Heretica. 1950'erne blev den litterære tone mere humoristisk og optimistisk som ses hos forfatterne Finn Søeborg, Finn Gerdes og Halfdan Rasmussen. Halfdan rasmussen skrev digte – Søeborg og Gerdes aldrig.

Modernismen 1956-1965

I 1950'erne tog opbygningen af velfærdsstaten for alvor fart, og de fleste danskere fik bedre materielle forhold. Dette medførte også en større fremmedgørelse, idet det blev almindeligt, at både manden og kvinden var på arbejdsmarkedet. Nogle forfattere advarede mod fremmedgørelsen, iblandt disse var Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker og Benny Andersen. De fleste var optaget af at skildre de psykologiske konflikter i familien, på arbejdspladsen og i kærlighedslivet. Tove Ditlevsens digte var populære.

Tove Ditlevsen: Jalousi

Tove Ditlevsen: Skolebørnene

Nyrealisme 1966-1973

I midten af 60'erne var velstandens bølge på sit højeste og protester mod samfundsudviklingen hørtes. Også i digte. Resultatet blev et studenteroprør, der bl.a. betød, at man satte spørgsmålstegn ved alle de traditionelle værdier. De bedst kendte nyrealister er Anders Bodelsen, Christian Kampmann, Klaus Rifbjerg og Leif Panduro. Rifbjerg skrev digte. Også i pop/rock-verdenen opstod grupper, som gjorde oprør mod materialismen.

Gasolin: Rabalderstræde'.

Hverdagsrealisme 1974-1979

Danmark oplevede oliekrisen i 1973, der udløste en økonomisk krise og stor arbejdsløshed. En stor del af litteraturen i sidste del af 70'erne var en brugslitteratur, hvor budskabet spillede en stor rolle. Mange af tidens forfattere skrev i en enkel og hverdagsagtig stil, hvor de politiske og sociale budskaber havde stor betydning. Her kan nævnes Vita Andersen, Martha Christensen og Dea Trier Mørch. Pop- og rocklyrikken var ligeledes præget af de politiske og sociale budskaber.

Postmodernismen 1980-

Peter A.G. Nielsen: Ridser, Revner & Buler

Lars Lilholt: Nu søger de hinanden

Lars Lilholt: Digteren

Lyriske Virkemidler

Associationer, Billedsprog, Metaforer, Besjælinger, Personifikationer, Rim, Konnotationer, Klichéer, Slang, Symboler, Overdrivelser, Underdrivelser, Ironi, Strofer, Vers,

Se også

Eksterne henvisninger


Referencer

Autoritetsdata