Eduard Ivanovitj Totleben
I denne artikel vil vi gå i dybden med Eduard Ivanovitj Totleben og dens relevans i dagens samfund. Fra dens indflydelse på historien til dens indflydelse på dagligdagen, har Eduard Ivanovitj Totleben fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Gennem en detaljeret analyse vil vi undersøge de væsentligste aspekter af Eduard Ivanovitj Totleben og dets rolle i den kulturelle, sociale og følelsesmæssige sfære. Derudover vil vi undersøge, hvordan Eduard Ivanovitj Totleben har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsætter med at forme vores opfattelse af verden omkring os. Denne artikel vil give et komplet og omfattende overblik over Eduard Ivanovitj Totleben, der giver læserne en dybere forståelse af dens betydning i den moderne verden.
| Eduard Ivanovitj Totleben | |
|---|---|
| 20. maj 1818 – 1. juli 1884 (66 år) | |
 Eduard Ivanovitj Totleben | |
| Født | 20. maj 1818 Mitau i Guvernement Kurland |
| Død | 1. juli 1884 (66 år) Bad Soden i Tyske Kejserrige |
| Begravet ved | Brødreskabets kirkegård |
| Troskab | Russiske Kejserrige |
| Værn | Den kejserlige russiske hær |
| Rang | Ingeniørgeneral |
| Militære slag og krige | Krimkrigen Russisk-tyrkiske krig |
| Udmærkelser | Sankt Georgsordenen Andreasordenen |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1879 |
Eduard Ivanovitj Totleben, (russisk: Эдуа́рд Ива́нович Тотле́бен, nogle gange translittereret som Todleben; 20. maj 1818 i Mitau i Guvernement Kurland – 1. juli 1884 i Bad Soden i Tyske Kejserrige) var en tyskbaltisk greve og russisk ingeniørgeneral. Totleben uddannedes på ingeniørskolen i Sankt Petersborg i årene 1832—36, hvorpå han som underløjtnant indtrådte i ingeniørkorpset. I 1847—50 deltog han i kampene i Kaukasus og var her virksom ved flere belejringer. Som oberstløjtnant i general Schilder-Schuldners stab udmærkede han sig 1854 ved belejringen af Silistria; men den store berømmelse og sit højt ansete navn vandt han under forsvaret af Sevastopol, hvor han med en enestående dygtighed og energi bragte byens sydfront i en sådan stand, at det lange og seje forsvar, der væsentligst blev ledet af ham, kunne føres. I juni 1855 såredes han og måtte af den grund indstille sin virksomhed foreløbig. Han udnævntes til generalløjtnant og generaladjudant hos kejseren samt i 1860 til direktør for krigsministeriets ingeniørdepartement og generalinspektør for ingeniørvæsenet; som sådan udfoldede han stor virksomhed ved forbedring af russiske fæstninger. Under den russisk-tyrkiske krig i 1877—78 blev han kaldt til krigsskuepladsen for at lede angrebsarbejderne mod Plevna. Efter hans dygtige virksomhed her ophøjedes han ved byens fald i grevestanden. Han fik senere ledelsen af indeslutningen af de bulgarske fæstninger og i april 1878 overkommandoen i Tyrkiet. I 1879 blev han generalguvernør i Odessa og året efter i Vilnius. Han har udgivet Défense de Sébastopol (Sankt Petersborg, 1864).
Kilder
Eduard Ivanovitj Totleben i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
 | Spire Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |