Du har to køer

I denne artikel skal vi tale om Du har to køer, et emne, der har været til stede gennem historien, og som fortsat er relevant i nutidens samfund. Du har to køer har vakt stor interesse og debat, både i den akademiske verden og i den offentlige mening, på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem tiden har Du har to køer været genstand for undersøgelser, forskning og refleksioner, der har bidraget til at udvide vores forståelse af dette emne. I denne forstand vil vi behandle forskellige perspektiver og tilgange for bedre at forstå vigtigheden og betydningen af ​​Du har to køer i dag.

Situationer med to køer anvendes som metafor i økonomisk satire. Her gengivet af J.Th. Lundbye i maleriet To køer på en åben mark fra 1845; maleriet hænger på Statens Museum for Kunst.

"Du har to køer" er indledningen til en politisk/økonomisk vittighed. Vittigheden beskriver satirisk, hvorledes et politisk system vil behandle to køer for derigennem at illustrere systemet.[1][2][3][4][5]

Canadieren Bill Sherk skriver, at metaforer om køers behandling under forskellige økonomiske og politiske systemer har cirkuleret i USA siden 1936 under titlen "Ismernes parabel".[6] En leder i The Chicago Daily Tribune i 1938 anvendte en tilsvarende liste med socialisme, kommunisme, fascisme og New Deal i en artikel om økonomien i Chicago.[7]

Eksempler

En artikel i The Modern Language Journal i 1944 oplister følgende klassiske udsagn (i dansk oversættelse):[8]

  • Socialisme: Du har to køer. Regeringen tager den ene og giver den til din nabo.
  • Kommunisme: Du har to køer. Regeringen tager dem begge, og regeringen giver dig bagefter mælken.
  • Fascisme: Du har to køer. Regeringen tager dem begge, og regeringen sælger dig herefter noget af mælken.
  • Nazisme: Du har to køer. Regeringen tager dem begge og skyder dig.
  • New Dealisme: Du har to køer. Regeringen tager dem begge, skyder den ene, køber mælken fra den anden ko og hælder mælken ud.
  • Kapitalisme: Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr.[9]

Ud over politisk satire, er "Du har to køer" også brugt til at illustrere kulturforskelle. Forfatterne Richard M. Steers og Luciara Nardon har i deres bog om global økonomi anvendt "to køer"-metaforen:[10]

  • Russisk virksomhed: Du har to køer. Du drikker lidt mere vodka og tæller dem igen. Du har nu fire køer. Den russiske mafia kommer og tager de køer du har.
  • Californisk virksomhed: Du har en million køer. De fleste er illegale immigranter.
  • Italiensk virksomhed: Du har to køer. Du ved ikke hvor de er. Du går til frokost.

Noter

  1. ^ Guevarra, Argee (4. juni 1997). "Future Tense: e-jokes". BusinessWorld. ISSN 0116-3930. ProQuest document ID: 84519297, Source type: Periodical. Arkiveret fra originalen 26. marts 2019. Hentet 2006-12-08. praises the joke and gives versions from various countries/economic systems
  2. ^ Melnick, Rick (august 2001). "Bovinus economicus". American Vegetable Grower. Willoughby. 49 (8): 42. ISSN 0741-9848. ProQuest document ID: 77628668, Source type: Periodical. Arkiveret fra originalen 26. marts 2019. Hentet 2006-12-08. presents the joke
  3. ^ "Enronism Avenue Of The Americas ". Financial Times. London (UK): 13. 10. januar 2002. ISSN 0307-1766. ProQuest document ID: 98859339. Source type: Newspaper (subscription required). adds Enron version of two cows joke
  4. ^ "Insider Column". Thailand, distributed by Knight Ridder Tribune Business News. Washington: Bangkok Post. 17. januar 2002: 1. ProQuest document ID: 100120779 Source type: Wire Feed. Arkiveret fra originalen 26. marts 2019. Hentet 2006-12-08. four new 2 cows jokes relevant to world economic issues {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  5. ^ Plender, John (14. april 2003). "Texan bull". Financial Times (London 1st Edition). London (UK): 24. ISSN 0307-1766. ProQuest document ID: 324166071. Arkiveret fra originalen 26. marts 2019. Hentet 2006-12-08. talks about Enron version of joke
  6. ^ "500 Years of New Words", by Bill Sherk, Doubleday, 1983, ISBN 0-385-17902-2, p. 162.
  7. ^ "The Class in Political Isms". Chicago Daily Tribune. 3. december 1938. p.12, col.3.
  8. ^ George A. Henninger, "In Defense of Dictionaries and Definitions", The Modern Language Journal, January 1944, vol. 28, pp.29-39
  9. ^ Lisgar Collegiate Institute. "Vox Lycei 1939-1940". {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  10. ^ Managing In The Global Economy, by Richard M. Steers, Luciara Nardon (2005) ISBN 0-7656-1551-7

Eksterne henvisninger