Vittighed

I dag er Vittighed blevet et emne af almen interesse, der har fanget opmærksomheden hos en bred offentlighed. Relevansen af ​​Vittighed har skabt en debat, der spænder fra politiske og sociale sfærer til hverdagssamtaler. I årtier har Vittighed været genstand for studier og forskning inden for forskellige vidensfelter, hvilket har givet anledning til stor ophobet viden om dets betydning og indflydelse på det moderne samfund. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Vittighed og dens indflydelse på vores daglige liv, analysere dens udvikling over tid og dens fremtidige implikationer.

Vittigheder, jokes eller vitser er korte morsomme historier, som skal vække latter.

Endnu i 1800-tallet betød ordet vittighed "vid, intelligens". Lidt ligesom udtrykket en kvik bemærking. Der laves vittigheder om store begivenheder i historien.

Vittighedernes oprindelse

En af de ældste vittighedssamlinger i verden er bogen Philogelos, skrevet på oldgræsk og fra det 3. århundrede e.Kr.

Vittigheder kendes tilbage til sumererne fra omkring 2. årtusinde f.Kr., hvor den ældste kendte vittighed stammer fra. Oversat til dansk lyder den: "Noget der ikke er hændt siden tidernes morgen; en ung kvinde undlod at prutte i sin husbonds favn."[1]

Skemaer

Et ofte anvendte skema for en vittighed i engelsktalende lande er indledningen: “Why did the chicken cross the road?” (Hvorfor gik kyllingen over vejen?)

De fleste vittigheder har en humoristisk pointe til sidst. Mange vittigheder følger et fast skema, hvor fraser eller situationer går igen. Danske eksempler er:

Og så var der ...
Begyndelse på en oneliner ofte med et ordspil.
Alle børnene ...
Alle børnene er begyndelsen på en kort vittighed oftest med sort humor, hvor navnet på et barn nævnes og rimer på det sidste ord i sætningen.
"Tjener, der er en flue i min suppe!"
Sagt af en gæst på en restaurant. Tjeneren svarer med en enkelt replik.
Godt, Dårlig, Værre
En kort vittighed i tre dele, hvor en situation uarter fra godt, dårligt til værre. Eventuelt er "godt" udeladt.
"død baby"
En form hvor en baby dør eller bliver såret. Fx hvor mange babyer, skal der til at male en væg rød? "Det kommer an på hvor hårdt man kaster".
Godt eller Dårligt
En vittighed begynder med "er det godt eller dårligt", med ordspil og formuleret som et ubesvaret spørgsmål. Eksempel: Er det godt eller dårligt at have ben i næsen, hvis man dyrker karate?
Spørgsmål/svar
En vittighed af et spørgsmål og et svar.

Personer, der går igen i danske vittigheder, er århusianere (århushistorierne), blondiner, molboer (molbohistorier) og handicappede. Fælles for aarhus-, blondine- og molbo-historierne er, at de spiller på en postuleret dumhed. Blondinehistorierne kan tillige ofte et element af sex. Aarhushistorierne følger typisk spørgsmål/svar-skemaet: "Hvorfor står aarhusianerne op når de skal sove?" — "For at de kan falde i søvn!"

Vittigheder og dagligsproget

Enkelte vittigheder er blevet fast inventar i sproget, således:

  • "Madonna" om en ølåbner (den hæver blikket)
  • "Lykkens pamjulefis" om en heldig person (en spøgefuld fordrejning af vendingen: "lykkens pamfilius")
  • "And what can I do you for?" (engelsk) (en spøgefuld fordrejning af vendingen "And what can I do for you?")

Se også

Henvisninger

  1. ^ Herald Sun, 31. juli 2008