Dissociation (psykologi)

Denne artikel vil behandle emnet Dissociation (psykologi), som har vakt stor interesse og debat på forskellige områder. Dissociation (psykologi) er et relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos specialister, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed på grund af dets betydning og relevans i dag. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter af Dissociation (psykologi) blive analyseret, såsom dens oprindelse, virkning, implikationer og mulige fremtidige udviklinger. Ligeledes vil udtalelser fra eksperter på området blive diskuteret, samt relevante erfaringer og cases relateret til Dissociation (psykologi). Til sidst vil der blive foreslået refleksioner og konklusioner, der inviterer til refleksion og debat om dette væsentlige emne.

For alternative betydninger, se Dissociation. (Se også artikler, som begynder med Dissociation)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Dissociation betegner i psykologien fænomenet at hjernen opdeler sanseindtrykkene, når mennesker oplever ekstreme begivenheder, der truer deres eksistens, for at fjerne opmærksomheden fra det som opleves som farligt, så de er i stand til at håndtere angsten, der følger med det. Sådan dissociation i sygelig form kaldes dissociativ identitetsforstyrrelse eller multipel personlighedsforstyrrelse. Hukommelsestab, angst, flash-backs, mareridt og humørsvingninger er de mest almindelige symptomer.

Ordet "dissociation" betyder "opløsning, spaltning".

Se også

Kilder


PsiSpire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.