Dis

I dagens verden er Dis et emne, der har fanget opmærksomheden hos folk i alle aldre og interesser. Med den voksende interesse for dette emne er det vigtigt at forstå dets implikationer og overveje dets indvirkning på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er fra et historisk, videnskabeligt, kulturelt eller socialt perspektiv, har Dis været genstand for adskillige debatter og diskussioner, hvilket har skabt en stigende interesse for at vide mere om dets oprindelse, dets udvikling og dets relevans i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Dis, analysere dets betydning og behandle forskellige synspunkter for at give et komplet overblik over dette fascinerende emne.

Udsigt over Gelsådalen fra Højrup Kirkegård
For alternative betydninger, se Dis (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dis)

Dis er skyer ved jordoverfladen, der fremkommer, når luften kommer over dugpunktstemperaturen, men den kan også betyde, at luften indeholder for eksempel røg og andre partikler, hvor man så mere specifikt taler om tørdis.

Efter meteorologisk standard bruges "dis" ved en sigtbarhed over 1.000 meter. Hvor sigtbarheden er lavere, taler man om tåge.[1]

Etymologisk er ordet dis afledt af en gudindegruppe i nordisk mytologi kaldet diser.

Referencer

  1. ^ "dis". Den Store Danske (lex.dk online udgave).


Søsterprojekter med yderligere information:
Spire
Denne meteorologi eller vejr-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.