I dag er Det Europæiske Føderalistparti et emne, der tiltrækker opmærksomhed fra mange mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Det Europæiske Føderalistparti været genstand for talrige debatter og har vakt stor interesse på forskellige områder. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning inden for videnskab og teknologi, er Det Europæiske Føderalistparti et fænomen, der fortsætter med at fascinere både eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Det Europæiske Føderalistparti og analysere dens indvirkning på forskellige områder for bedre at forstå dens betydning og rækkevidde i det moderne samfund.
![]() |
Europæiske Føderalistparti (EFP) er et paneuropæisk politisk parti, som går ind for yderligere og dybere mellemstatslig integration i Den Europæiske Union. Partiet blev dannet den 6. november 2011 i Paris fra sammenslutningen af de eksisterende organisationer Europe United og the French Federalist Party[1]. Partiets mål er at fremme europæisk føderalisme og at deltage i alle fremtidige demokratiske valg, herunder Europa-Parlamentsvalg. Partiets politiske ideologi er føderalisme og social-liberalisme, og placerer borgerne i centrum for udviklingen af fremtidens Europa.
Europæiske Føderalistparti har både statslige og regionale afdelinger:
Efter partiets føderale konvention i 2011 i Paris blev Yves Gernigon og Pietro De Matteis partiets to første formænd; Hélène Feo og Jan Van Arkel blev valgt som næstformænd; og Nico Segers fik posten som partiets kasserer. Efter føderalkonventionen i 2012 i Rom bestod partiets bestyrelse af de følgende poster[2]:
Europæiske Føderalistpartis afdeling i Danmark blev oprettet den 28. november 2013 af Henrik Melchior Meilstrup og Frederik Braüner Nygaard.
Partiet har været omtalt i forskellige nyhedsartikler og publikationer. Nogle af dem findes herunder: