Despina (måne)

I denne artikel skal vi udforske Despina (måne) fra forskellige perspektiver, analysere dens indvirkning på nutidens samfund og dens relevans på forskellige områder. Despina (måne) har været et genstand for undersøgelse og interesse gennem historien, hvilket får os til at reflektere over dets indflydelse på den moderne verden. Gennem en dyb og detaljeret analyse vil vi forsøge at kaste lys over de forskellige aspekter, der omgiver den, fra dens historie til dens mulige udvikling i fremtiden. Målet er at give et komplet og berigende overblik, der giver os mulighed for bedre at forstå den rolle Despina (måne) spiller i vores daglige liv.

Despina
Opdaget
28. juli 1989, af Stephen P. Synnott
Kredsløb om Neptun
Afstand til Neptun (massecenter)
  • Min. 52 515 km
  • Maks. 52 537 km
Halve storakse52 526 km
Halve lilleakse52 526 km
Excentricitet0,0002
Siderisk omløbstid8t 2m 24,0s
Synodisk omløbstid
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning28,56° i fh. t. ekliptika,
0,08° i fh. t. Neptuns ækv.
Periapsis­argument; ω331,100 °
Opstigende knudes længde; Ω154,900 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter128 – 180 km
Fladtrykthed
Overfladeareal— km²
Rumfang— km³
Masse2,100·1018 kg
Massefylde1200 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,023 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.— km/t
Rotationstid
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo9 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -203 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Despina er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 3. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter nymfen Despina fra den græske mytologi. Despina kendes desuden også under betegnelsen Neptun V (V er romertallet for 5).

Despina er en irregulær ("kartoffelformet") lille klode, hvis overflade ikke viser nogen tegn på geologisk aktivitet i månens indre. Den kredser så tæt på Neptun, at den fuldfører et helt omløb om Neptun hurtigere end Neptun når at dreje én gang om sig selv; konsekvensen er at tidevandskræfterne langsomt vil tvinge Despina til at kredse gradvis tættere og tættere på Neptun. Engang i fremtiden vil den enten falde ned i Neptuns atmosfære, eller sønderdeles til småpartikler der danner en ny planetring omkring Neptun.