David Favrholdt
I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af David Favrholdt, udforske dens oprindelse, dens indflydelse på samfundet og dens relevans i dag. Siden oldtiden har David Favrholdt spillet en afgørende rolle i menneskers liv og påvirket alt fra kulturelle til teknologiske aspekter. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere i dybden alle aspekter relateret til David Favrholdt, optrevle dets mysterier, afmystificere misforståelser og fremhæve dets betydning i den moderne verden. Fra dens første omtaler i historien til dens tilstedeværelse i nutidens globaliserede samfund, har David Favrholdt sat et uudsletteligt præg på livet for mennesker i alle aldre og kulturer og er blevet et emne af universel interesse.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| David Favrholdt | |
|---|---|
| Født | 24. april 1931  Junction City, Oregon, USA |
| Død | 6. december 2012 (81 år) Odense, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet, Aarhus Universitet |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 1976), Academia Europaea (fra 1989) |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, psykolog, filosof |
| Arbejdsgiver | Syddansk Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Aarhus Universitets guldmedalje (1958) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
David Cornaby Favrholdt (24. april 1931 i Junction City, Oregon, USA - 6. december 2012 i Odense[1]) var en dansk filosof, uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi og senere dr.phil. ved Københavns Universitet.
Han fik i 1958 en guldmedalje for sin prisopgave om bevidsthedsbegrebet ved Aarhus Universitet. Han var ansat som professor i 1966 ved Odense Universitet, siden Syddansk Universitet, frem til sin pensionering i 2001 og var siden professor emeritus. Medlem af Academia Europaea siden 1989. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab fra 1976. Ansvarshavende redaktør af Symposion fra 1968 til 1978 og af Danish Yearbook of Philosophy fra 1985 til 1991. Medlem af Nationalkomiteen under The International Union of the History and Philosophy of Science siden 1982 og formand for unionen fra 1990 til 1998. Desuden tildelt Fyens Stiftstidendes forskerpris i 1972.
Favrholdt var især optaget af Niels Bohr, bevidstheds- og erkendelsesteori. Men blandede sig også meget i den offentlige debat i både skrevne og visuelle medier.
Med udgivelsen af sin kunstparameterteori i Æstetik og Filosofi i 2000, der søger at sætte grænser for kunst og kunstoplevelser, især rettet imod readymades, skabte det et mindre oprør iblandt kunstnere og kunsthistorikere.[2]
Bibliografi
- An Interpretation and Critique of Wittgenstein's Tractatus, Munksgaard, 1964.
- Filosofi og samfund, Gyldendal, 1968.
- Bevidsthedsproblemet i Harald Høffdings filosofi, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-Filosofiske Meddelelser 44, 4, 1969.
- Kinesisk Filosofi, Gyldendal, 1971.
- Synderegisteret og andre medskyldige fortællinger, Schønberg, 1973. (Filosofi fiktion).
- Lenin – Hans filosofi og verdensanskuelse, Gad, 1978.
- Menneskeopfattelsen, af David Gress, Ole Jensen, M. Pahuus, Hårby, 1980.
- Matematikundervisning. Red. af J. Bjørneboe, G. Nissen og D. Favrholdt, Aarhus Universitetsforlag, 1988.
- Niels Bohr's Philosophical Background. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-Filosofiske Meddelelser, 1992.
- Studier i Niels Bohrs filosofi, Odense Universitets Forlag, 1994.
- Erkendelsesteori – Problemer og argumenter, Odense Universitetsforlag, 1994.
- Kritisk belysning af jeg'ets ontologi (red.), Odense Universitetsforlag, 1994.
- Knivene blinker. af David Favrholdt & Marianne Nathan Wandall, Rhodos, 1997.
- Fra Egtvedpigen til Folketinget. Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved regeringsjubilæet 1997. Red. af Erik Dal, David Favrholdt og Poul Lindegård Hjorth, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, 1997.
- Filosofisk Codex – Om begrundelsen af den menneskelige erkendelse. Gyldendal, 1999.
- Hvad er tid? (red.), Gyldendal, 1999.
- Niels Bohr: Collected Works, Volume 10. Complementarity Beyond Physics (1928-1962), Kinesisk udgave, 2000
- Æstetik og Filosofi – Seks Essays, Høst & Søn, 2000.
- Som kongerne bød. Fra trelleborge til enevælde. Festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i anledning af tresårsdagen 16. april 2000, Red. af David Favrholdt, Pia Grüner & Flemming Lundgreen-Nielsen, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, 2000.
- Spaltningen. Niels Bohr og Werner Heisenberg i Videnskab og Politik, Lindhardt og Ringhof, København, 2005.
- Farlige tanker – forskning under hammeren, Husets Forlag, 2005.
- Erkendelse – Grundlag og gyldighed, Aarhus Universitetsforlag, 2008.
- Filosoffen Niels Bohr, Informations Forlag, 2009.
Eksterne henvisninger
- ^ Hornung, Peter Michael (9. december 2012). "En sværvægter i psykologi og filosofi så roligt på døden". Politiken. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2012-12-10.
- ^ https://www.information.dk/2000/11/arrogant-kampskrift
- Interview med David Favrholdt Arkiveret 23. februar 2022 hos Wayback Machine
- Radioprogram Eksistens om Niels Bohr med David Favrholdt Arkiveret 4. juni 2011 hos Wayback Machine