Dannebrogsgade
I dagens artikel vil vi udforske Dannebrogsgade, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. I årevis har Dannebrogsgade været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, fra politik til videnskab, til populærkultur. Med udviklingen af samfund og teknologiens fremskridt har Dannebrogsgade fået en relevant rolle i vores daglige liv, hvilket forårsager både fascination og kontrovers. Igennem denne artikel vil vi grundigt undersøge de forskellige facetter af Dannebrogsgade, og behandle dets oprindelse, dets indvirkning på samfundet og udsigter for fremtiden.
Dannebrogsgade er en gade på Vesterbro i København. Den går fra Vesterbrogade i nord til Sønder Boulevard i syd og krydser Istedgade undervejs. Gaden er lukket for biltrafik både ved Otto Krabbes Plads og ved Litauens Plads. I den nordlige ende har en del af husene på den østlige side udsigt over Skydebanehaven.
Historie
I 1795 etableredes Christianis Institut på stedet, hvor Dannebrogsgade og Vesterbrogade nu møder hinanden. Instituttet var en eksklusiv drengeskole, hvor der udover traditionelle fag også undervistes i blandt andet ridning, gymnastik og håndværk. Skolen blev drevet af C. J. Rudolph Christiani, og Knud Lyne Rahbek fra Bakkehuset underviste her en overgang.
Gaden blev etableret i 1858. Navnet var foreslået af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab.[1]
Bygninger og beboere
I nr. 53 ligger Gethsemane Kirke, der blev opført i 1915-1916 efter tegninger af Hans Wright, som var Københavns stadsarkitekt fra 1907 til 1925. Kirken er stadig en del af folkekirken og huser projektet "uKirke".[2][3]
Dannebrogsgade 24 blev opført i 1862 efter tegninger af Heinrich Vilhelm Friederichsen. Nr. 3 fra 1881 blev opført efter tegninger af Christian Laurits Thuren.
Eksterne henvisninger
- Vesterbro – den fjerde tur, Dengang, 13. november 2011.
- Garvergården (Hudegrunden), Vesterbro Arkiveret 16. oktober 2017 hos Wayback Machine, Arkark.
Noter
- ^ "Dannebrogsgade". Selskabet for Københavns Hisotire. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2017. Hentet 13. oktober 2017.
- ^ ukirke.dk Arkiveret 21. august 2018 hos Wayback Machine Hentet 21. august 2018.
- ^ "Status: Ny brug af københavnske kirker". kirkenikbh.dk. Arkiveret fra originalen 21. august 2018. Hentet 21. august 2018.