I dagens verden er Da Vinci Mysteriet blevet et mere og mere relevant emne af interesse. Med en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af samfundet har Da Vinci Mysteriet skabt omfattende debat og interesse i forskellige sektorer. Fra dets indflydelse på økonomien til dets indvirkning på sundheden er Da Vinci Mysteriet et emne, der har været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter og akademikere rundt om i verden. Med det formål at tydeliggøre og uddybe forståelsen af Da Vinci Mysteriet, vil denne artikel behandle de forskellige aspekter relateret til dette emne, for at give en bred og detaljeret vision om dets betydning og virkning i dag.
Da Vinci Mysteriet (engelsk: The Da Vinci Code) er den amerikanske forfatter Dan Browns fjerde roman, der ligesom Engle og Dæmoner følger professor Robert Langdon og kryptografen Sophie Neveu (som dog kun optræder i Da Vinci Mysteriet) i deres søgen efter svaret på en ældgammel hemmelighed med rødder helt tilbage til Jesus Kristus. Bogen indeholder derudover referencer til tempelridderne, frimurerne, Leonardo da Vinci, Den hellige gral og meget mere.
Bogen er oversat til 44 sprog, og der er pr. 2009 blevet solgt over 80 millioner eksemplarer. [1] Da Vinci Mysteriet er i Danmark udgivet i en almindelig udgave, såvel som i en illustreret udgave. I kølvandet på bogens store popularitet, er den også blevet filmatiseret. Filmen er produceret af Brian Grazer og instrueret af Ron Howard, som bl.a. også har lavet A Beautiful Mind. I rollen som Robert Langdon ses Tom Hanks, mens Audrey Tautou spiller Sophie.
Bogen indledes med en påstand fra forfatteren om, at alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i romanen er sandfærdige. Denne påstand er imidlertid blevet bredt modgået af mange forskere inden for de felter, som bogen omhandler, og bogen er generelt blevet kritiseret for en sensationalistisk og vildledende fremstilling af historiske fakta. Herimod indvender Brown og andre, at bogen først og fremmest er fiktion, og at den som sådan har ret til at tage sig visse kunstneriske friheder.
To af forfatterne til bogen Helligt blod, hellig gral, Michael Baigent og Richard Leigh, sagsøgte Dan Brown for brud på ophavsretten, da romanen i høj grad fremfører de samme idéer som Helligt blod, hellig gral, men sagsøgerne fik ikke medhold. Den tredje forfatter, Henry Lincoln, ønskede ikke at sagsøge Dan Brown.[2]
![]() | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2021) |