Dør
Denne artikel vil behandle emnet Dør, som i øjeblikket har skabt stor interesse og debat. Dør er et relevant emne i dagens samfund, da det påvirker forskellige områder af dagligdagen. Gennem historien har Dør været genstand for analyse og refleksion, hvilket har rejst modstridende meninger og fremkaldt en lang række reaktioner. I denne forstand er det afgørende at analysere Dør grundigt for at forstå dets indvirkning på samfundet og udforske mulige løsninger eller tilgange til at løse dette problem. For at give en omfattende og berigende vision vil denne artikel samle forskellige perspektiver og argumenter relateret til Dør, med det formål at tilbyde et globalt og reflekterende blik på dette problem.
En dør er en barriere, oftest monteret med hængsler i en dørkarm, indsat i en åbning i en mur for at tillade eller hindre passage. En dør kan være åben, lukket eller stå på klem. Selve den bevægelige del kaldes dørblad.[1] Døre har ofte en låsemekanisme samt et dørgreb, og er ikke sjældent bygget med et dørtrin nederst, der skal forhindre træk ved passage af luft i mellemrummet mellem dør og gulv. Dørpladen kan være dekoreret og være forsynet med en brevsprække (til post og aviser) og en "dørspion", der lader beboeren se hvem, der er uden for uden selv at blive iagttaget.
Kombinationen af en dør (dørblad) og en dørkarm er en flerledsmekanisme. En dør og en dørkarm (eller anden fæstning) opfylder kun døregenskaben i forening.
Dørens formål er at dække for en indgang til et hus, lokale eller rum på en måde, der gør, at der ved åbning af døren kan skabes passage mellem to ellers adskilte områder.
En stor dør kaldes, afhængig af størrelse eller funktion, for en port; denne er placeret i en portåbning, der kan være uden port(dør).
Typer
Døre inddeles[2] i:
- enkeltdøre (facadedøre, terassedøre, halvdøre), der kun består af en enkelt dørplade hæftet i den ene side;
- dobbeltdøre (især terrassedøre), der består af to dørplader hæftede i hver side;
- hæve/skydedøre, der består af to dele, hvoraf den ene kan skubbes bag den anden del;
- svingdøre, der kan åbnes både indad og udad
- karruseldør, er en roterende dør;
- foldedøre, der "foldes sammen", når den skubbes til side,
- branddøre, der laves af brandsikkert materiale i henhold til særlige brandsikkerhedsbestemmelser.
Typemæssigt skelnes desuden mellem døre med én dørplade (der kan være friset eller sporet) eller underinddelt i flere plader med eller uden en rude eller med en kombination af rude(r) og plade(r).
Efter materiale skelnes mellem:
Efter åbningsmåden skelnes mellem:
- indadgående døre (åbner indad, I),
- udadgående døre (åbner udad, U)
samt mellem:
- åbning i venstre side, V,
- åbning i højre side, H.
Der findes fire kombinationer: VI, VU, HI og HU.[3]
Sprogligt
Den indoeuropæiske rod er *dhwer (= dør), russisk dver, græsk thyra, tysk Tür. På norrønt hed det dyrr, som imidlertid betød "døråbningen", tomrummet; egentlig et flertalsord, måske om de to åbninger man skulle igennem for at komme ind i opholdsrummet; [4] eller måske benyttede de oprindelige indoeuropæere døre med to svingende halvdele. [5] Selve døren hed på norrønt hurð. [6]
"Dør" er en homograf. Udsagnsordet jeg dør staves på samme måde.
Noter
- ^ "Opslag "dørblad" i traeordbog.dk". Arkiveret fra originalen 5. august 2021. Hentet 5. august 2021.
- ^ i dørproducentbranchen
- ^ for dobbeltdøre gælder henvisningen den side, der åbnes først (eller med andre ord: den dørplade, hvori dørgrebet sidder)
- ^ dør — Den Danske Ordbog
- ^ "Online Etymology Dictionary". Arkiveret fra originalen 26. august 2016. Hentet 10. august 2016.
- ^ "Old Norse Word Study Tool". Arkiveret fra originalen 10. september 2016. Hentet 10. august 2016.
Eksterne henvisninger
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
