Dødfødsel

I dagens verden er Dødfødsel blevet et emne af stor interesse for en bred vifte af mennesker. Fra videnskabsmænd og eksperter på området til den brede offentlighed har Dødfødsel fanget manges opmærksomhed på grund af dets relevans og indflydelse på det moderne samfund. For bedre at forstå dette fænomen, er det afgørende at udforske de forskellige perspektiver og meninger, der findes om sagen. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Dødfødsel, analysere dens betydning, dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag vil vi opdage, hvordan Dødfødsel har sat sit præg på verden og fortsat er et emne for debat og analyse i dag.

Dødfødsel betegner en baby der er død ved fødsel. Indtil 22. svangerskabsuge bliver en dødfødsel betegnet som en spontan abort. Efter den 22. svangerskabsuge som en dødsfødsel. Indtil år 2004 blev grænsen for spontan abort og (dødfødt) fødsel sat ved den 28. svangerskabsuge. Den administrative forskel mellem aborterede og dødfødte babyer, er at dødfødte babyer indgår i fødselsstatistikken, gives et navn, får udstedt dødsattest og begraves.

Dødfødsler var i ældre tid et alvorligt problem: af begravelser indført i Vonsild kirkebog 1685-1708 udgjorde hele 4% begravelser af dødfødte[1]. Gustav Bang fandt ved sine kirkebogsstudier andelen 4,8% for det 17. århundrede, lidt højere for første halvdel af det 18. århundrede, over 4% for begyndelsen af det 19. århundrede, men 2,4% for årene 1896-1900.[2]

Litteratur

  • Gustav Bang: Kirkebogsstudier. Bidrag til dansk Befolkningsstatistik og Kulturhistorie i det 17. Aarhundrede; København 1906; ISBN 87-7500-860-2
  • Karl-Erik Frandsen: "1536-ca. 1720" (i: Claus Bjørn (red): Det danske landbrugs historie, Bind II: 1536-1810; ; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3)

Noter

  1. ^ Frandsen, s. 39
  2. ^ Bang, s. 94

Eksterne henvisninger