Inden for Christian Frederik Raben-området er der opstået adskillige undersøgelser, diskussioner og debatter gennem årene. Siden starten har Christian Frederik Raben været genstand for interesse ikke kun på et akademisk niveau, men også i samfundet generelt. Dens virkning har været sådan, at den har gennemsyret forskellige aspekter af dagligdagen, fra kultur, politik, økonomi til teknologi. I denne artikel vil vi grundigt udforske vigtigheden af Christian Frederik Raben, dens implikationer og dens indflydelse i nutidens verden. Fra dens oprindelse til nutiden vil vi analysere dens udvikling og dens rolle i det moderne samfund.
Christian Frederik Raben | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 10. september 1693 ![]() |
Død | 26. februar 1773 (79 år) ![]() |
Far | Johan Otto Raben ![]() |
Mor | Emerentia von Levetzau ![]() |
Søskende | Marie Louise Raben ![]() |
Ægtefælle | Berte Scheel von Plessen ![]() |
Børn | Amalie Christiane Raben, Carl Adolph Raben, Caroline Agnese Raben, Charlotte Emerentze Raben, Eleonore Agnes Raben, Frederik Sophus Raben, Frederikke Louisie Raben, Margrethe Raben, Otto Ludvig Raben, Sigfred Victor Raben-Levetzau, Sophie Hedevig Raben ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien ![]() |
Beskæftigelse | Dommer ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ridder af Elefantordenen![]() 1748 |
Christian Frederik Raben (født 10. september 1693 i København, død 26. februar 1773 på Aalholm) var gehejmeråd og amtmand.
Han var søn af gehejmeråd Johan Otto Raben, fødtes 10. september 1693 i København, udnævntes 1711 til kammerjunker hos kronprinsen, men fik samme år tilladelse til at gå på rejser til fremmede universiteter for at udvide sine studier. 1724 blev han hofmester hos kronprinsessen og 1728 hvid ridder. I årene 1731-37 var han overhofmester hos dronning Sophie Magdalene og blev 1733 gehejmeråd og tilforordnet i Højesteret. 1737 udnævntes han til stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og amtmand over Ålholm, Halsted Klosters og Maribo Amter. 1747 blev han gehejmekonferensråd, men indtrådte ikke i Konseillet, og blev året efter Elefantridder. Han fik ved hjælp af ansøgning fra sin moder overdraget privilegiet på drive Det Kongelige Assistenshus i perioden 1731 – 1738. I årene 1738-69 var han provisor for Vallø Stift, 1763 tog han sin afsked fra statstjenesten. Efter moderen arvede han herregårdene Kjærstrup, på hvilken han opførte en ny hovedbygning, og Bremersvold.
Raben var en kundskabsrig og videnskabelig interesseret mand. Han var æresmedlem af Videnskabernes Selskab og præses for Collegium medicum og udgav i det svenske Videnskabernes Akademis afhandlinger for årene 1749-50 to mindre arbejder: Beskrifning om löfmasken på vildapel, bok och törne samt beskrivelse af to mærkværdige skydrag, iagttagne ved Nysted på Lolland. Raben døde 26. februar 1773 på Aalholm.
Han ægtede 1. december 1722 Berte Scheel von Plessen (12. september 1707 – 5. juli 1786), Dame de l'union parfaite, datter af gehejmeråd Christian Ludvig von Plessen, med hvem han fik tretten børn:
Efterfulgte: Embede oprettet |
Dronningens amtmand over Hørsholm Amt 1730 - 1737 |
Efterfulgtes af: Victor Christian von Plessen |
Efterfulgte: Peter Neve |
Stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift 1. november 1737 - 29. november 1763 |
Efterfulgtes af: Godske Hans von Krogh |
Efterfulgte: Peter Neve |
Amtmand over Ålholm Amt 1. november 1737 - 29. november 1763 |
Efterfulgtes af: Godske Hans von Krogh |
Efterfulgte: Peter Neve |
Amtmand over Halsted Klosters Amt 1. november 1737 - 29. november 1763 |
Efterfulgtes af: Godske Hans von Krogh |
Efterfulgte: Peter Neve |
Amtmand over Maribo Amt 1. november 1737 - 29. november 1763 |
Efterfulgtes af: Godske Hans von Krogh Eksterne henvisninger |
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |