I dagens verden er Kammerjunker (titel) (artikeltitel) blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer i hverdagen, har Kammerjunker (titel) fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og borgere generelt. Med en multidisciplinær tilgang vil denne artikel behandle forskellige perspektiver på Kammerjunker (titel), og undersøge dets indflydelse på områder som teknologi, kultur, økonomi og politik. Derudover vil aktuelle tendenser relateret til Kammerjunker (titel) blive analyseret, samt dets mulige fremtidige fremskrivninger. Gennem denne udtømmende analyse søger vi at give et samlet overblik over Kammerjunker (titel) og dets betydning i den moderne verden.
Kammerjunker er en nu ikke længere brugt hoftitel, som oftest blev givet til unge adelsmænd, junkere, som havde til opgave at betjene en fyrstelig person, i Danmark især ved det kongelige hof. Kammerjunkeren stod i rang under en kammerherre, men over en kammerpage.
Titlen er i Danmark ikke blevet benyttet siden kong Christian 10.s død i 1947. Den blev til sidst hovedsagelig givet til yngre officerer tjenstegørende ved garderegimenterne. Den senere professor i filosofi ved Aarhus Universitet, Justus Hartnack, fik titlen som officer i Livgarden, og den senere chef for Frikorps Danmark, Christian Frederik von Schalburg fik i 1935 eller 1936 titlen som premierløjtnant i Livgarden.[1] Efter Schalburgs død benyttede hans enke titlen kammerjunkerinde.[2]
Torben Tryde var den sidste, der blev tildelt titlen.
Schalburg C F prløjtn. i den kgl. Livgarde Kmjkr. St. Kongensg. 114 ... Palm 58 16 X
Schalburg von Schalburg Helle Kmjkrinde. Brøndstedallé 6 ... Eva 43 39