I dagens verden er Charles Blanc blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets relevans på arbejdspladsen eller dets indflydelse på populærkulturen, har Charles Blanc fået en fremtrædende plads i den offentlige samtale. Når vi dykker ned i denne artikel, vil vi udforske de forskellige facetter af Charles Blanc og undersøge dens betydning i forskellige sammenhænge. Fra dens indflydelse på den globale økonomi til dens rolle i udviklingen af teknologi, fortsætter Charles Blanc med at være et yderst relevant emne i den moderne verden. Gennem detaljeret analyse vil vi forsøge at kaste lys over kompleksiteten og nuancerne omkring Charles Blanc, i håb om at give en dybere og mere fuldstændig forståelse af dette fænomen.
Charles Blanc | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Fulde navn | Auguste Alexandre Philippe Charles Blanc |
Født | 4. november 1813 ![]() Castres, Frankrig ![]() |
Død | 17. januar 1882 (68 år) ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Gravsted | Blancs gravsted, Cimetière du Père-Lachaise ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Søskende | Louis Blanc ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Luigi Calamatta ![]() |
Medlem af | Académie française (1876-1882), Accademia delle Arti del Disegno, Académie des beaux-arts (fra 1868) ![]() |
Beskæftigelse | Gravør, professor, kunsthistoriker, journalist, forfatter, kunstkritiker ![]() |
Arbejdsgiver | Revue pédagogique (1878), Gazette des Beaux-Arts, Collège de France (1878-1882), L'Artiste, Le Courrier français, Le Journal de Rouen, Le Temps ![]() |
Arbejdssted | Paris (1830-1882) ![]() |
Kendt for | Histoire des peintres de toutes les écoles L'œuvre de Rembrandt Farvehjul (etoile des couleurs) |
Eksterne henvisninger | |
Beskrevet i | Salmonsens Konversationsleksikon |
Information med symbolet ![]() |
Auguste Alexandre Philippe Charles Blanc (født 17. november 1813 i Castres, Tarn, død 17. januar 1882) var en fransk kunstskribent. Han var bror til Louis Blanc.
Blanc dyrkede først kobberstikkerkunsten, skrev derefter kunstkritikker i forskellige dagblade og tidsskrifter og blev 1841 redaktør af Propagateur de l'Aube. Blanc var 1848—52 direktør i indenrigsministeriets departement for de bildende kunster, og fra 4. september 1870—73 beklædte han samme post og oprettede Musée de copies. I 1868 blev Blanc medlem af Académie des beaux-arts, 1876 af Académie française. I 1878 blev der oprettet et særligt professorat for ham i kunsthistorie og æstetik ved Collège de France.
Af Blancs rige produktion må fremhæves: L'œuvre de Rembrandt (2 bind 1853, ny udgave 1873), Grammaire des arts du dessin (1876), og som fortsættelse: Grammaire des arts décoratifs (1881), Ingres, sa vie et ses œuvres (1870, ny udgave 1873) og Les artistes de mon temps (1876). Som hovedredaktør af Gazette des beaux arts 1859—70 og hovedmedarbejder ved pragtværket Histoire des peintres de toutes les écoles (14 bind, 1849—75) har Blanc ved sin klare, instruktive fremstilling bidraget meget til kunstsansens vækkelse i Frankrig.
Hans farvehjul fra 1870'erne fik betydning for teorien bag maleteknikken divisionisme.[1]
|