I dagens verden er Académie française blevet et emne af yderste vigtighed og relevans. Hvad enten det er på det personlige, faglige, politiske eller sociale område, har Académie française fået stor relevans og har skabt en bred debat blandt eksperter og samfundet generelt. Betydningen af Académie française ligger i dens direkte indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på udviklingen og udviklingen af forskellige videns- og kulturområder. Det er derfor, det er vigtigt at analysere og forstå i dybden den betydning og indvirkning, som Académie française har på vores nuværende virkelighed, samt at forudse mulige fremtidige scenarier, der kan opstå som følge af dets tilstedeværelse på forskellige områder.
Académie française eller Det franske Akademi er det øverste organ i Frankrig vedrørende fransk sprog; det er et af de fem akademier, der samlet udgør Institut de France. Akademiet blev oprettet af kardinal Richelieu i 1635. Akademiet blev lukket under Den franske revolution, men genåbnet af Napoléon Bonaparte i 1803.
Akademiet har 40 medlemmer ("Les immortels"). De er udpeget på livstid og vælger selv nye medlemmer. Akademiet har til opgave at redigere den officielle ordbog over det franske sprog.
Blandt nuværende og tidligere medlemmer af Det franske Akademi er:
Georges Clemenceau, Valéry Giscard d'Estaing, Georges Dumézil ,Victor Hugo, Louis Pasteur, Claude Lévi-Strauss, Henri Troyat og Voltaire.