Canadiske arktiske øhav
I dagens verden er Canadiske arktiske øhav et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dens indflydelse strækker sig over forskellige aspekter af hverdagen, fra politik til populærkultur. Canadiske arktiske øhav har skabt heftige debatter og inspireret til utallige forskning og publikationer. Uanset om det er en karakter, en historisk begivenhed eller endda et abstrakt begreb, har Canadiske arktiske øhav formået at sætte et uudsletteligt præg på det nutidige samfund. I denne artikel vil vi yderligere udforske vigtigheden og virkningen af Canadiske arktiske øhav, undersøge dets mange facetter og dets relevans i dagens verden.
| Canadiske arktiske øhav | |
|---|---|
 Polar projektion af det Canadiske arktiske øhav | |
| Geografi | |
 | |
| Sted | Ishavet, Nunavut, og nordvestlige territorier |
| Koordinater | 75°N 90°V / 75°N 90°V |
| Administration | |
| Land |  Canada |
| Øer | 36.563 øer i alt; bl.a. Baffin Island, Kitlineq (Victoria Island), Ellesmere Island |
| Demografi | |
| Folketal | 14.000 |
| Befolkningstæthed | 0,0098/km² |
Det Canadiske arktiske øhav, også kendt som det arktiske øhav, er en øhav der ligger nord for det canadiske kontinentale fastland, undtagen Grønland.
Det ligger i den nordligste ende af Nordamerika og dækker omkring 1.424.500 km² og består af 36.563 øer i det arktiske hav, en stor del af det nordlige Canadas område. Det er det meste af Nunavut, og nordvestlige territorier [1] og Yukon.
Historie
De Britiske krav på øerne, de britiske arktiske territorier, var baseret på udforskningen i 1570'erne af Martin Frobisher. Canada havde oprindelig kun suverænitet (1870–80) over ødele, der afvandende Foxe Basin, Hudsonbugten og Hudson-strædet. Canadisk suverænitet over øerne blev oprettet i 1880, da Storbritannien overførte dem til Canada.[2] District of Franklin - etableret i 1895 - omfattede næsten hele øhavet. Distriktet blev opløst ved oprettelsen af Nunavut i 1999. Canada hævder alle vandveje i nordvestpassagen som canadiske indre farvande; dog ser De Forenede Stater og de fleste andre maritime lande disse som internationale farvande.[3] Uenighed om passagens status har fået canadiske myndigheder til at bekymre sig over miljøhåndhævelse, national sikkerhed og generel suverænitet. Øst for Ellesmere Island i Nares-strædet ligger Hans Island, hvis ejerskab i øjeblikket bestrides mellem Canada og Danmark.[4][5]
Geografi
Øhavet strækker sig omkring 2.400 km i længderetningen og 1.900 km fra fastlandet til Cape Columbia, det nordligste punkt på Ellesmere Island. Det grænser mod vest til Beauforthavet; mod nordvest til ishavet; mod øst til Grønland, Baffin Bay og Davisstrædet, og mod syd til Hudsonbugten og det canadiske fastland. De forskellige øer er adskilt fra hinanden og det kontinentale fastland af en række vandveje kollektivt kendt som nordvestpassagen. To store halvøer, Boothia og Melville strækker sig nordpå fra fastlandet.
Øhavet består af 36.563 øer, hvoraf 94 er klassificeret som større øer, der er større end 130 km² og dækker et samlet areal på 1.400.000 km².[6] Øerne i skærgården over 10.000 km² efter areal i faldende rækkefølge:
| Navn | Sted* | Areal | Område rang | Indb. (2001) | |
|---|---|---|---|---|---|
| Verden | Canada | ||||
| Baffin Island | NU | 507.451 km² | 5 | 1 | 9,563 |
| Victoria Island | NT, NU | 217.291 km² | 8 | 2 | 1.707 |
| Ellesmere Island | NU | 196.236 km² | 10 | 3 | 168 |
| Banks Island | NT | 70.028 km² | 24 | 5 | 114 |
| Devon Island | NU | 55.247 km² | 27 | 6 | 0 |
| Axel Heiberg Island | NU | 43.178 km² | 32 | 7 | 0 |
| Melville Island | NT, NU | 42.149 km² | 33 | 8 | 0 |
| Southampton Island | NU | 41.214 km² | 34 | 9 | 718 |
| Prince of Wales Island | NU | 33.339 km² | 40 | 10 | 0 |
| Somerset Island | NU | 24.786 km² | 46 | 12 | 0 |
| Bathurst Island | NU | 16.042 km² | 54 | 13 | 0 |
| Prince Patrick Island | NT | 15.848 km² | 55 | 14 | 0 |
| King William Island | NU | 13.111 km² | 61 | 15 | 1279 |
| Ellef Ringnes Island | NU | 11.295 km² | 69 | 16 | 0 |
| Bylot Island | NU | 11.067 km² | 72 | 17 | 0 |
* NT = Northwest Territories, NU = Nunavut
Efter Grønland er øhavet verdens største højarktiske landområde. Klimaet på øerne er arktisk, og terrænet består af tundra undtagen i bjergrige regioner. De fleste af øerne er ubeboede; menneskelig bosættelse er ekstremt sparsom og spredt, og består primært af kystnære Inuit bosættelser på de sydlige øer.
Kilder og henvisninger
- ^ Marsh, James H., ed. 1988.
- ^ "Canada" (engelsk). World Statesmen. Hentet 30. juni 2016.
- ^ "Northwest Passage gets political name change". Edmonton Journal. Arkiveret fra originalen 2016-01-21 – via Canada.com.
- ^ Levin, Dan (2016-11-07). "Canada and Denmark Fight Over Island With Whisky and Schnapps". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2019-09-26.
- ^ Bender, Jeremy. "2 countries have been fighting over an uninhabited island by leaving each other bottles of alcohol for over 3 decades". Business Insider. Hentet 2019-09-26.
- ^ "Arctic Archipelago". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2011. Hentet 18. juni 2021.
Litteratur
- Aiken, S.G., M.J. Dallwitz, L.L. Consaul, et al. Flora of the Canadian Arctic Archipelago: Descriptions, Illustrations, Identification, and Information Retrieval. Ottawa: NRC Research Press; Ottawa: Canadian Museum of Nature, 2007. ISBN 978-0-660-19727-2.
- Aiken, S. G., Laurie Lynn Consaul, and M. J. Dallwitz. Grasses of the Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: Research Division, Canadian Museum of Nature, 1995.
- Balkwill, H.R.; Embry, Ashton F. (1982). Arctic Geology and Geophysics: Proceedings of the Third International Symposium on Arctic Geology (Hardcover). Canadian Society of Petroleum Geologists. ISBN 0-920230-19-9.
- Bouchard, Giselle. Freshwater Diatom Biogeography of the Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: Library and Archives Canada, 2005. ISBN 0-494-01424-5
- Brown, Roger James Evan. Permafrost in the Canadian Arctic Archipelago. National Research Council of Canada, Division of Building Research, 1972.
- Cota GF, LW Cooper, DA Darby, and IL Larsen. 2006. "Unexpectedly High Radioactivity Burdens in Ice-Rafted Sediments from the Canadian Arctic Archipelago". The Science of the Total Environment. 366, no. 1: 253–61.
- Dunphy, Michael. Validation of a modelling system for tides in the Canadian Arctic Archipelago. Canadian technical report of hydrography and ocean sciences, 243. Dartmouth, N.S.: Fisheries and Oceans Canada, 2005.
- Glass, Donald J.; Embry, Ashton F.; McMillan, N. J. Devonian of the World: Proceedings of the Second International Symposium on the Devonian System (Hardcover). Calgary, Canada: Canadian Society of Petroleum Geologists. ISBN 0-920230-47-4.
- Hamilton, Paul B., Konrad Gajewski, David E. Atkinson, and David R.S. Lean. 2001. "Physical and Chemical Limnology of 204 Lakes from the Canadian Arctic Archipelago". Hydrobiologia. 457, no. 1/3: 133–148.
- Mi︠a︡rss, Tiĭu, Mark V. H. Wilson, and R. Thorsteinsson. Silurian and Lower Devonian Thelodonts and Putative Chondrichthyans from the Canadian Arctic Archipelago. Special papers in palaeontology, no. 75. London: Palaeontological Association, 2006. ISBN 0-901702-99-4
- Michel, C Ingram, R G, and L R Harris. 2006. "Variability in Oceanographic and Ecological Processes in the Canadian Arctic Archipelago". Progress in Oceanography. 71, no. 2: 379.
- Porsild, A.E. The Vascular Plants of the Western Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: E. Cloutier, Queen's printer, 1955.
- Rae, R. W. Climate of the Canadian Arctic Archipelago. Toronto: Canada Dept. of Transport, 1951.
- Thorsteinsson, R., and Ulrich Mayr. The Sedimentary Rocks of Devon Island, Canadian Arctic Archipelago. Ottawa, Canada: Geological Survey of Canada, 1987. ISBN 0-660-12319-3
- Van der Baaren, Augustine, and S. J. Prinsenberg. Geostrophic transport estimates from the Canadian Arctic Archipelago. Dartmouth, N.S.: Ocean Sciences Division, Maritimes Region, Fisheries and Oceans Canada, Bedford Institute of Oceanography, 2002.