Internationalt farvand

I dag er Internationalt farvand et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker rundt om i verden. Med sin relevans og rækkevidde i forskellige aspekter af dagligdagen er Internationalt farvand blevet et grundlæggende diskussionspunkt i nutidens samfund. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på sundhed, økonomi, teknologi eller kultur, har Internationalt farvand demonstreret sin indflydelse på menneskers liv og sin evne til at skabe debatter og refleksioner. I denne artikel vil vi udforske nogle af de vigtigste facetter af Internationalt farvand og dens indflydelse på verden i dag, samt mulige konsekvenser for fremtiden.

Områder udenfor eksklusive økonomiske zoner er markeret med mørkeblåt.

Internationalt farvand eller åbent hav er områder hvor en af følgende vandmasser (eller deres afvandingsområder) går på tværs af internationale grænser: have, store marine økosystemer, lukkede eller semilukkede regionale have og flodmundinger, floder, søer, grundvandssystemer (akvifier) og vådområder.[1] Internationalt farvand hører ikke under en bestemt stats jurisdiktion (et princip kendt som Mare liberum, "havets frihed",[2]). Stater har ret til at fiske, navigere, overflyve, nedlægge kabler og rørledninger, såvel som lave videnskabelig forskning i internationalt farvand.

Henvisninger

  1. ^ International Waters Arkiveret 27. januar 2009 hos Wayback Machine, United Nations Development Programme
  2. ^ Lilje-Jensen, Jørgen: havets frihed i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 24. mai 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/havets_frihed
Geografi/geologiSpire
Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.