Cafestol

I denne artikel vil vi udforske emnet Cafestol i detaljer, som har fanget mange menneskers opmærksomhed og interesse i de seneste år. Vi vil dykke ned i dens oprindelse, dens aktuelle relevans og dens indvirkning på forskellige områder af dagligdagen. Vi vil også analysere de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Cafestol, for at give vores læsere et komplet og afbalanceret syn. Gennem denne artikel håber vi at tilbyde en dybere og rigere forståelse af Cafestol, samt tilskynde til debat og refleksion omkring dette fascinerende emne.

Strukturformlen for cafestol.

Cafestol er et diterpen molekyle, med molekyleformlem C20H28O3 og molekylemassen 316.439 g/mol, der findes i kaffe. Af en typisk bønne caffea arabica udgør stoffet 0,6 % af vægten, men er til stede i høje mængder i ufiltreret kaffe såsom græsk kaffe.

Undersøgelser viser, at regelmæssig indtagelse af kogt kaffe øger kolesteroltallet med 8 % hos mænd og 10 % hos kvinder, mens filterkaffe kun havde en effekt af betydning hos kvinder.[1] Cafestol har også vist sig at modvirke kræft hos rotter.[1]

Ifølge en undersøgelse fra 2007 foretaget af dr. David Moores laboratorium ved Baylor College of Medicine fungerer cafestol muligvis som en agonist for nuklearreceptorerne Farnesoid X receptor og Pregnane X receptor, hvilket resulterer i blokeringen af kolesterolhomøostase.[2],

Referencer

  1. ^ a b National Toxicology Program (NTP): Cafestol (CASRN 469-83-0) and Kahweol (CASRN 6894-43-5) – Review of Toxicological Literature. (PDF) October 1999
  2. ^ The cholesterol-raising factor from coffee beans, cafestol, as an agonist ligand for the farnesoid and pregnane X receptors.

Eksterne henvisninger


KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.